mandag den 16. november 2009

Hej, Jeg hedder Lene og jeg har et misbrug.

Jeg kan ikke få mig selv til at sige det.
Det der, der får mig til at lyde ligesom Merete. Men altså, jeg kan vel nok skrive det (og så kan Ruth Storm få lov til at sige det i radioen, hvis HUN tør). Jeg har indset noget, og jeg stod helt stille, naglet til jorden af angst, da indsigten ramte mig som en Othellolagkage lige i masken:

Jeg spiser med følelserne

*hurtigt tjek i spejlet, nej, jeg ligner ikke Merete* Phew. Jeg har heller ikke Crox på fødderne og et lidende offer-udtryk i ansigtet. Men jeg er stadig rystet.

Indtil det tidspunkt, hvor jeg stivnede og fattede den ækle sandhed har jeg bildt mig selv ind, at jeg har styr på det der med mad, usundheder og laster. Jeg har godt vidst, at det ville kræve en permafrost-kold tyrker for at vænne min krop af med den sukker-craving, der har boet i mig siden jeg fik mine egne lommepenge og kunne spise slik hver dag, men det troede jeg var en detalje - i forhold til alle dem, der ryger.

Jeg ikke bare spiser med følelserne, jeg spiser for at få følelserne til at holde kæft. Da indsigten ramte mig, stod jeg og stoppede 7-timer gammel spandauer nr 3 i halsen på et enormt raseri, der ellers ville have fået mig til at sparke til nogen. Mens jeg talte i telefon, selvom det er en dødssynd at tale i telefon med mad i munden. På linie med at knase bolcher i biografen.

Kagecreme lægger sådan en dejlig blød dyne over alt det der... følelsesnoget. Jeg mangler bare forklaringen på, hvorfor jeg hamstrer cola light samtidigt. Pt står der 3 uåbnede på mit bord. De er landet der under telefonsamtalen. Formentlig af sig selv.

3 kommentarer:

StineStregen sagde ...

Stakkels Lenepige - men jeg kender egentlig ikke mange, der ikke spiser bare lidt med følelserne. Det er jo en dejlig trøst, og vi er sikkert vant til at blive distraheret med sukker og fedt fra barndommen.

Jeg kan i hvert fald ikke sige mig fra at trøstspise, hyggespise, vredespise og hvad ved jeg :( Måske sku vi lave sådan en supportforening? Anonyme Følelsesspisere?

Lene sagde ...

AF?
Perfect. Jeg savner ihvertfald trosfæller, der har stolthed tilbage og ikke er iklædt offerrolle og 'jeg-kan-ikke-gøre-for-det hundeøjne'.
Vil det være et sted, man kan få gode råd til, hvad der er bedst at spise i forskellige situationer? Min erfaring er, at bland-selv er bedst til hygge-kedsomhedsfortrængning. Hvad virker bedst på vrede?
Gad vidst, hvad der ville ske, hvis jeg bare lod være og levede af grøntsager til hovedmåltiderne i tilpas små portioner? Er bange for at mine hugtænder så ville gro ud og jeg ville tude offentligt.

StineStregen sagde ...

Jeg tror heller ikke, at jeg ville klare den uden længe.
Lakridser og ting, der knaser, er gode, når man er vred. Cola er godt mod stress og almindelig ugidelighed og sløvhed. Enig med dig i brugen af bland-selv-slik. Chips med dip mod selvhad.