torsdag den 5. november 2009

I'm back

Den seneste tid har jeg haft skrive- og taleblokade. Det skal så være slut nu, for mine tanker fungerer ikke sådan at de holder kæft, hvis de ikke kommer ud. De stimler sammen i bestyrelseslokalet i mit hoved og råber højere og højere efterhånden som den lukkede fest skrider frem.

For en uges tid siden fik jeg et par kommentarer ude i den virkelige verden, der, uafhængigt af hinanden, gav udtryk for, at jeg havde sagt eller ment noget, som ikke var det, der var forventet af mig.

Jeg har altid været den dygtige pige i klassen. Altid været hende, der fik gode karakterer og opførte sig ... som forventet. De gode karakterer har jeg langt hen ad vejen fået, fordi jeg har analyseret spillet, fundet systemet og ikke mindst luret, hvad lærerne gerne ville høre. Jeg er meget god til at vurdere andre mennesker, fordi jeg har kunnet bruge det til at undgå konflikt og for at leve op til forventningerne til mig.

Den seneste uges tid er gået med at have læber, der er knebet så hårdt sammen, at de er blevet indvendige. Ikke en lyd er sluppet ud, hvis der var risiko for at jeg kunne komme på tværs af nogen forventninger. Derfor har der også været stille her på bloggen. Nu skal det så altså være slut, for stemmerne i mit hoved larmer og efterhånden danner de et kor, der skriger mig ind i hovedet, at det for fanden må være andre menneskers problem, hvis de har dannet fejlagtige forventninger til mig. Hvad bilder de sig egentlig ind, kunne man spørge, hvis man ikke var en effing pleaser.

Fordelen ved at sige det man mener, istedet for det man forventes at sige, er, at man ikke bliver overset.
Så.
Dette er ikke et manifest, men tilløb til det. Der vil i denne blogs levetid være emner, udtalelser og holdninger, som nogen kan vælge at blive stødt over.

Lad mig med det samme slå fast: Selvom min sjæl er branket i kanterne, kunne jeg aldrig nogensinde finde på at skrive noget for at gøre andre kede af det. Hvis jeg skulle formulere mig klodset eller anstødeligt, så håber jeg, at folk vil tilskrive det inkompetence og ikke ondskab.

1 kommentar:

Uden Relevans sagde ...

sårn har jeg det også.