fredag den 20. november 2009

Om Julemanden og Edward Cullen. Og om damen, der tog livet af dem.

På en vis ung dames pølsepenalhus stod der skrevet med tynd kuglepen:
If love comes knocking on my door,
Il shut it and say, youve been this way before

Det var en meget und dames penalhus og det blev skrevet mens jeg hørte Tværs i radioen. Jeg tror ikke jeg var meget ældre end 16 og jeg var bare så færdig med kærligheden. Løbet var kørt og smerten var så stor, som den kun kunne være for en 16-årig. Jeg skulle bare vide, hvad der var i vente, men i den alder er fremtiden den næste weekend. Og 30'årige er halvdøde af alder. Og podegra.

Enhver alder, sit krav på at være i sin prime. Jeg læste en blog, hvor skribenten mente at hun var Carrie og han var mr. Big og det hele var meget 20-årigt og alvorligt, meget sex and the city og meget meget ... til at at føle sig gammel over. Jeg sad og tog mig selv i at klikke med tungen og mormorryste gammelklogt på mit grå hovede.

Pråliåhørhææær... Det gør stadig ondt om 20 år. Der er stadig bristede illusioner og smadrede drømme og svigt. Det holder ikke op.

26-årige har retten til at tro, at de er verdens misforståede frelsere. Men behøver unge mennesker at gifte sig og få børn mens de bliver forgabte i Edward Cullen og virkelig virkelig tror på, at twilight-kærligheden findes hvis man bare vil den nok?

Jeg hader så meget at være den, der siger, at julemanden ikke findes i virkeligheden, men bare er et salgstrick.

2 kommentarer:

Anna sagde ...

Hvem er Edward Cullen?

Lene sagde ...

Det er den vidunderlige vampyr fra Twilight-serien. Han er helt utrolig. Trofast, kærlig, omsorgsfuld, klog, smuk, af god familie, beskyttende... Indsæt selv alt det, kvinder drømmer om.