mandag den 23. november 2009

Takketale, anyone?

Det blev en god dag, selvom den startede lidt langsomt og mandagsagtigt med en mundfuld dårlig kaffe, der smagte af tandlæge.

Først fik jeg en mail fra Max (som er klidmosters kæreste) og jeg blev taknemmelig over, at jeg kunne gøre en forskel, selvom den var nok så lille.

Efter min spinningtime fik jeg skriftlig evaluering af deltagerne og jeg ... jeg tror jeg bliver nødt til at give kage eller noget, for jeg er så stolt og glad og inderligt til fals for bekræftelse. Jeg æder det råt.

Faktisk er mine nakkespændinger også væk nu, for jeg fik massage efter spinningtimen.
Triptælleren stod på 40.000 og Det gode Råd er i avisen.

Jeg er pludselig meget tilfreds og glad og totalt grådlabil. Jeg bliver nødt til at hoppe i æsken nu og skynde mig at sove, bare for ikke at jinxe noget.

2 kommentarer:

Uden Relevans sagde ...

Du er en lille engel, glem ikke det.

Du prøvede jo også med mig, jeg er bare uplacerbar :)

Lene sagde ...

Du er helt uden for kategori, morfar :)
Tak. Nu blev jeg lige lidt mere glad.