Ærgrelse! Syre! Undsluppet indebrændthed!

Advarsel. Flod af galde er gået over sine bredder.

Jeg gider ikke julegavehelvedet. Jeg har sagt det mange år nu og i år har jeg overhovedet ingen julestemning at mildne min antipati med. Jeg gider simpelthen ikke det der med at bytte bestillingssedler og tænke på at give for et tilstrækkeligt stort beløb, så man ikke kommer til at skylde eller bringe nogen i forlegenhed.
Jeg ville hellere bare spise rigtigt god mad med dem jeg holder af og gå i kirke. Så ville jeg muligvis slippe for den tamme smag af punkteret præstations-hype, der altid følger mig i seng juleaften.

Min nabo er søde mennesker, tror jeg nok. De skal bare stramme op, blev der sagt, og lade være med at smide babybleer ude på forpladsen så de flyver over til mig. De skal også for satan i helvede lære at parkere ordentligt istedet for at kaste deres hullede øser, så ingen kan komme forbi. Jeg lærer ikke at forstå hvordan både de og genboen kan have bilpark af gamle biler, der med garanti ikke kommer til at gå igennem syn nogensinde mere, samtidig med at de prøver at sælge ejendommen.
Jeg fatter heller ikke, at de kan skide højt og flot på regler under dække af at de ikke har overskud (på det er så synd for mig-måden) og i øvrigt ikke kan læse lokalplanen eller de 5 breve, de har fået fra kommunen. Også meget meget sværere end at manøvrere i momsregler i forbindelse med drift af egen virksomhed.

Her står jeg så som nabo og føler mig smålig og sur, fordi jeg ikke magter at mobilisere pladderhumanisme nok til at bære over med, at hele vejen skal lave om på samtlige haver på grund af dem. Alle har lavet om. Undtagen dem, der var årsagen. Og jeg bliver så indebrændt gnaven. Affald bliver ikke mindre irriterende.

Mest af alt bliver jeg gnaven over, at jeg er i overhængende fare for at blive kaldt racist og slået i hartkorn med dansk folkeparti, hvis jeg lufter min galde. Mine naboer er nemlig af tyrkisk oprindelse. Gør mig endnu mere sur at blive pålagt at have mere tolerance overfor dem, end jeg ville have overfor mine meget kristne og bleg-danske naboer.

TV2-metoder, når de har interviewofre i den varme stol. Ekstrabladsmetoderne smitter åbenbart og sensationstrang og forhørsmetoder har taget bopæl i de ellers så troværdige nyhedsstudieværter. Havde de haft en gabestok, så havde de sat folk op i den på byens torv og stukket en mikrofon i snotten på dem.

Nypuritanisme. Jeg bliver så modsat. Jeg får sådan lyst til at slå en ordentlig prut mens jeg æder to morgenkager med fingrene. Samtidig. Faktisk kan jeg ikke se, hvad der er i vejen med at spise med fingrene. Jeg kan personligt godt lide at undersøge og dissekere den mad, jeg spiser og være tæt på den. Synes ikke nødvendigvis at burger, brød og pizza skal spises med bonert gaffel og hellig kniv.
Nypuritanisme i den forstand, at der er en offentlig standard for alt. Ingen mælk, ingen hvede (men spelt?), det rigtige tøj, den rigtige opførsel og holdninger, der ikke kan støde nogen, for det skulle jo nødigt hedde sig... Usund frelsthed. Vorherre bevare os. Og det mener jeg helt oprigtigt. Prøv lige at sige noget om Chris McDonald, der ikke er ros. I dare you.

Mennesker, der misbruger mit navn. 'Lene. Det kan du godt forstå, Lene. Det hænger sådan sammen, Lene, at jeg gerne vil se ud som om jeg ved alting bedre end dig. Lene'.
Hvis.du.siger.mit.navn.en.gang.til.spasser.så.stopper.jeg.det.i.halsen.
på.dig.sammen.med.en.hurtigt.læst.bog.om.talemekanismer. Knud.

Vent... der kommer nok mere lige om lidt. Har du noget, der skal med på ærgrelses-listen?

Hvis du har et dilemma, ved du godt at du bare skal sende dem til Det gode råd, ikke?