fredag den 11. december 2009

Dont fuck with me, når jeg ikke har fået sukker hele dagen

Det var for længst blevet koldt og mørkt. Jeg havde kæmpet mig i støvler og jakke, for at lufte hunden inden den begyndte at gå på loftet og sad nu i bilen på vej hjem.
Med mig havde jeg en våd hund, hovedpine, feberanfald og tanker, der for første gang i dag kredsede om mad og et enormt energiunderskud, for jeg havde ikke spist hele dagen.

I de situationer, skal alting bare være som de skal være. Og det var de naturligvis ikke.
En af min verpülte nabos mange fredagsbøns-besøgende havde parkeret sin skrammeløse i min carport. MIN carport.

Normalt havde jeg taget en dyb indånding, parkeret bilen og ringet på døren for at - naturligvis med et lille undskyldende vi-er-da-lige-gode-venner-for-det smil - bede vedkommende om at flytte sin bil, som ved et forfærdeligt uheld selv var kørt et sted hen, hvor den ikke skulle være.

Jeg parkerede lige foran snuden af møgbil og havde skumle planer om bare at blive holdende, så ejeren måtte gå den lange gang ind til mig for at bede om at få flyttet en (meget stor) bil, så han kunne komme ud.

Bilen holdt bare lidt for udsat, derude på vejen, så jeg dyttede.
Jeg så gardinerne bevæge sig. Intet skete.
Så dyttede jeg da bare igen.
Intet.
Efter at have dyttet hele kvarteret frem til gardinerne og efter sjove tilråb fra turbo-kristen-genbo (Har du fået ny bil? høhøhø..) kom bilejeren endeligt gående, roligt og langsomt, hen til mit vindue for at sige noget. Og så var det, det skete. Istedet for at komme på alt det smarte jeg kunne have sagt, lang tid efter, så sagde jeg det faktisk lige på stedet. HELT uden at smile afvæbnende.

Ser De, bilejeren har mange gange været på besøg hos nabo, så da han sagde, at han ikke vidste at 'det der var min plads og den der var nabos plads', mens han smilede flabet og flirtende, så kom det ud af min mund:

'Du er lige taget i at gøre noget, du godt ved du ikke skulle have gjort. Det gør det overhovedet ikke bedre, at du står og lyver mig lige op i ansigtet.
Din ven skulle have forhindret dig i at miste ære på den måde, men det må du lige tage med ham. Flyt så din bil'.

Jeg sværger, det føltes godt, main! Nu sidder jeg så og er bekymret for, om jeg lige har indbudt til hævn. Hm.

3 kommentarer:

Trine Louise sagde ...

Hvor er du sej, bare det var mig der kunne det.... Lige nu holder genboens kæmpe kassevogn på min grund ud for mit hus i stedet ud for hans eget hus, og det irriterer mig helt vildt. Ku' være man skulle tage din kur med feber og ingen sukker....

Lene sagde ...

Jeg har hørt (fra hende der Merete med maven) at sukker dulmer følelser. Jeg tror nok, at det især dulmer vrede og hugtænder.
Jeg er ret stolt, tak :) ... Grusom tanke... hvad nu hvis jeg heller ikke spiste sukker i dag. Og i morgen? Aj.

Uden Relevans sagde ...

Du gjorde det rigtige. Nogen gange er sandheden den bedste medicin.