Stik den, kællinger

På facebook har den ene statusopdatering efter den anden snappet af mig. Jeg ved ikke, hvorfor folk har så travlt med at gøre alting superperfekt, købe alle gaverne og prale af det i fuld offentlighed, bage 100 slags kager og gå med purken til juleafslutning i børnehaven samtidig og prale af det i fuld offentlighed.
Gøre rent og prale af det.
Drikke sig seriøst i hegnet og dagen efter prale af at skulle til den næste julefrokost. Og dagen efter igen lige ordne Co2-kvoterne og verdensfreden. Og prale af det.

Altså tak, ikke? Det er da rart, at der er nogle, der kan leve op til perfekthedsmålet og klare verdensfreden og alt det der sekundære, men vi er faktisk nogen, der bliver lidt kede af at læse alt det der.

Tag nu fx mig, der sørger for at drikke mig så seriøst i hegnet, at jeg ikke har hovedpine dagen efter, men til gengæld har ofret enhver dråbe vædske, jeg måtte have i kroppen til kummen. DET er sgu at gøre tingene ordentligt. Praler jeg af det? Nooo... For jeg har jo præstationsydmyghed og må se min verdensmesterindsats blive overgået af jer, der lige tager julefrokost nr. 2 med.

Og når jeg så bliver syg og ligger helt alene og rystende af feber og bruger hele min kvote af kræfter på at lufte hunden og åbne den sidste cola, så g.i.d.e.r jeg ikke rigtigt læse om at I har nået at gøre hele Århus rent og sprittet håndtag af. Forstået?

Jeg har heldigvis fundet noget, der overgår jeres pseudo-perfektion med længder.
Jeg har nemlig fundet ud af at jeg kan se film OG læse bog i reklamepauserne.
Tadaaaaa!

Nå, så blev der nok stille, hva?