søndag den 28. marts 2010

Hold kæft-indlæg? Anyone?

Kære dig, der synes at hele verden skal vide, at det er en dejlig søndag. At det er forår igen og det er skønt. At du har trænet. At du er glad. Eller at du har tømmermænd. Eller bare skriver 'søndag'.

Det er fint.  Tak fordi du har hældt fuldstændigt ligegyldige informationer i hovedet på mig.  Tak fordi søndagsleden, regnvejrsmudderet og en allerede brugt weekend lige skal belyses af dit forsøg på optimisme.
Det bider ikke på mig.
Ukrudts-søndagshumør som mit forgår ikke så let og jeg kan lige så godt fortælle dig, at jeg ikke engang gider at se ud af vinduet og nyde det gule græs i haven efter at have læst en 'aaaah'-kommentar fra dig.
Hvad sker der for jer mennesker, der tror at AAAAAHHHHH på nogen måde har positiv effekt på noget som helst? Fri mig. Lad mig trække mit eget vejr. Lad mig sukke dybt selv. Over dig. 

Jeg bliver så kontrær, at min første impuls er at starte bilen og forurene marts-foråret ved at hente den STØRSTE pose giftigt bland-selv-slik,  når du synes, at du vil tvære 'den første løbetur i godt tempo' rundt i mit dovne facebook-fjæs. Det skal ikke lykkes dig! Oprør!

Skriv noget, jeg kan forholde mig til, oh du ligegyldighedsprovokatør. Spild af sorte bogstaver. 
(Og dem, der siger, at jeg lige har spildt en masse gode bogstaver til ingen verdens nytte og dermed har gjort mig skyld i hykleri, får ikke noget af min slikpose)

6 kommentarer:

K sagde ...

Melder mig som med-spiser hvis den slikpose er tilpas syntetisk!!
(selvom jeg har en lillebitte smule lyst til at bage hindbærsnitter - kan du det??)

Kath sagde ...

Hep! (eller er det et nummer for jubeloptimistisk?)
Søndage kan være nogle rigtig lortedage, meget værre end mandage faktisk... men det kan også være et godt udgangspunkt, for så kan det jo enten blive meget bedre i morgen (eller meget værre, men så er der jo mere at skrive om i morgen)

lille t sagde ...

Om mandagen har jeg altid glemt, hvor slem søndagen var, så lige nu aner jeg ikke hvad du taler om!
Men hvis jeg graver lidt i min hukommelse så ER søndag noget lort - uanset, hvor meget jeg forsøger at aktivere mig selv med aftaler og arbejde, så ender det altid med, at jeg ligger og tuder ned i hovedpuden...
Men mandag er det glemt, thank God!

Lene sagde ...

@K: Hindbærsnitter. Hmmm... jeg kan godt, men jeg vil hellere have en stor pose slik. Der er noget med det der smør, jeg kan blive ved med at smage.

@Kath: Overhovedet ikke for optimistisk. Det gælder om at se det positive uden at blive frelst, så hep lige over igen :)

@lille t: Det er ikke engang løgn. Jeg er normalt meget stor fan af søndagens ro, men jeg kan også godt mærke, at søndage har en mørk bagside. Og så skal du ikke ligge der og tude ned i søndagspuden, når du kan komme ud og lege med Oakley. Det hjælper nemlig.

lille t sagde ...

Ah ja, en Oakley kan helt sikkert afhjælpe meget af søndags-sortheden :o)

Anonym sagde ...

Oooondskyld! Jeg er topskyldig. Jeg ælsker søndage - og jeg finder også på at skrive jubeloptimistiske søndagsindlæg. Men jeg er altid med på en pose slik eller en hindbærsnitte