Lene i ny legestue

Da jeg var til møde i litteraturkredsen forleden var det som at blive kastet tilbage til universitetes studiegruppe, hvor der skulle tales litteratur og gives tekstkritik.
Alt det sædvanlige inventar var på plads, selv maden og vandet i fælleskanden midt på bordet, for ikke at nævne mine sædvanlige besværligheder med at holde bestyrelsen i sporet og undgå at komme til at fnise over alt det, der kan tolkes som hentydning til noget erotisk.

Litteratursnak trigger altså bare mit humorcenter og så mange år efter tekstanalysetimerne kan jeg stadig ikke høre 'mellemstykke' uden at høre 'mellemkød'. Oh well.

Problemet er, at jeg næste gang ikke kan nøjes med at sidde og fnise og komme med kommentarer til de andres arbejde. Når man er optaget i gruppen - via hemmelige ritualer - skal man selv producere. Og deeeeeet... trigger mine overspringshandlinger. Jeg ved nu alt om narcissistisk personlighedsforstyrrelse, jeg har set x-faktor og jeg har trænet mæ helved te. Jeg er lige ved at have læst endnu en bog færdig og så har jeg samtidig fået krampe i opdateringsknappen på Facebook.

Min opgave? At skrive ud fra dette billede. Svært for mig, for jeg skal se om jeg kan få alle de billeder ud af hovedet, som fotografiet har skabt. Tror mit første bidrag bliver en roman.