Pauseplanlægning

Ikke alt, man hælder i hovedet for at legitimere pausen, tjener formålet.
Tag nu bare kaffe (ja tak), som er min krykke og som jeg kan drikke når som helst, der skal tænkes tanker, snakkes, stirres ud i luft og trækkes vejr.
Kaffe speeder op, slapper ikke af. I virkeligheden kunne alt muligt andet, der var nogenogfirs grader varmt indtages med langt større succes, når kriteriet hedder pause.

Telefonbeskeder og mails. På alle større konferencer med respekt for sig selv, sørges der for at der bliver telefonpauser. Alle konferencer, der har bare lidt med kommunikation at gøre, bør sørge for, at kalde det for telefontid istedet, omgive det med først en pause, så man kan forberede sig på telefonbeskedernes indhold og ruste sig til at handle på de mails, der er tikket ind og bagefter en pause mere, så der er en reel mulighed for at få hovedet drejet i retning af fokus igen.

Når jeg begynder på arbejde efter ferien igen vil jeg sørge for at holde pause uden colakaffeiPhone. Bare en gang i løbet af dagen.
Dementi kan muligvis udsendes efter to arbejdsdage, hvis det viser sig at være komplet uladesiggørligt. (Næste år kan jeg så forsøge at holde ferie helt uden at tjekke mails, måske)

Og så lige i den forbindelse:
Normalt læser jeg blogs og surfer på nettet, når jeg trænger til en pause fra kommunikationsrådgivning, fakturering og alt det andet, jeg får løn for. Det er god inspiration, som samtidig skaffer mig ilt til hjernen.
Så hvad sker der for de bloggere, der vælger at stille spørgsmål og afkræve svar? Arbejde? I min pause?

Skriver jeg og slutter selv med et spørgsmål. Flot.