Trafikal bodsgang

Jeg er god til at køre bil. Selvom passagerer godt kan træde buler i gulvet, når de kører med mig er det altså rigtigt nok.  Lige bortset fra når jeg er vred.

Det sker heldigvis ikke så tit, at jeg gider svinge mig op til de højder og det sker endnu sjældnere at jeg gider at bruge dyrebar køretid på den slags hidsigheder, for jeg kan godt lide den fred jeg har, når jeg kører alene.

Så undskyld, for helvede, men jeg har været presset efter min ferie fordi jeg synes det er synd for mig, når jeg ikke kan få en lur efter min 3. kop formiddagskaffe og derfor blev jeg gonnok lige lidt hønserøv på den militante måde, da du skulle parkere lige midt på vejen og mente, at jeg da godt lige kunne vente imens du slæbte dine 2 kasser tilbudssodavand ind i opgangen.  Havde vi nu været i Italien og havde jeg haft ferie, så havde jeg nok bare smilet overskudsagtigt og studeret din mås lidt mens du slæbte, men Århus midtby og trælse fløjlsbukser?

Jeg blev selv ret forskrækket over mig selv og havde svære samvittighedskvaler resten af dagen,  men du så altså lidt sjov ud, da du stod på ballerinatå for ikke at få et klap i fløjlsbukserne af mit sidespejl. Det var råddent kørt. Indrømmet.  Jeg skammer mig.

Jeg må hellere med det samme indrømme, at jeg har overhalet indenom i fredags også, nu jeg er igang. Men ved du hvad, Inger? Jeg turde simpelthen ikke køre bag dig i yderbanen længere. Det er ikke en god ide at afprøve sine nye briller med glidende overgang, køre 115 km/t i yderspor og samtidig skrive sms til Gud ved hvem. NÅR MAN IKKE KAN FINDE UD AF AT BRUGE SPEJLENE!
Ko. Farlig ko.

Til de af jer, der stadig frygter at møde mig i trafikken, især når der er hjemmeværnsfolk i nærheden, kan jeg kun sige: Jeg skal ikke selv køre, når der er U2-koncert i Horsens i morgen.