Den anden dag havde jeg en spændende snak med min superskarpe søster om det grimmes æstetik og især om, hvordan moden længe har gjort alt for at ophæve alt det, der i klassisk forstand er skønt: Hængerøve og tynde, tynde ben, der får bæreren til at blive deform. Og så er der alt det, man havde håbet aldrig ville vende tilbage igen: Retro-moden. På den kiksede...øh kitshcede måde.
Da jeg blev konfirmeret, var det moderne med meget store plastikbriller i forskellige farver. Mine var hvide og jeg lignede konstant en bange flue, fordi mit ansigt ikke er særligt stort, men til gengæld er jeg meget langsynet. Når jeg spærrede øjnene op, blev folk i nabobyen forskrækkede.
Endnu tidligere var det moderne med buksedragter, plastikarmbånd, store plastikøreringe, grimme spidse støvler og brede bælter, parkeret i taljen.
Jeg forestiller mig, at moden dengang med sammenknebne Schwarzenegger-øjne svor "I'll be back". Og nu er Arnold guvernør og højeste skimode er turkis. Og bandana.
Manden er in. Hip og nede med det fede. Sidder med basketstøvlerne på bordet, mens han spiller computerspil og surfer efter tøj som Nik og Jays udsat for neon - og føler sig meget hjemme i det... "Retro" er det største plusord i hans ordbog. Han tør. Jeg er skeptisk.
Jeg kan godt lide turkis, men tanken går til min buksedragt med tilhørende hvidt, smalt slips - og brillerne.
En gang imellem kan jeg godt fristes til at forlade min frelste wellness-madplan og holde retro-dag med mazarintærte, spaghetti med kødsovs (ikke millionbøf. Slet ikke bolognese) og p-tærter til filmen. Men jeg er hundeangst for at vågne op med benvarmere og g-strengen uden på lycratights dagen efter.
Der var også gode ting tilbage i retro-tiden. Jeg savner den klare cola!
Tilbage til det grimmes æstetik. Moden vælger ofte at genføde det udtalt ækle, så jeg er klar på et væddemål om, at der kommer endnu en tid for dåsemajs og soltørrede tomater. 90'erne er allerede på vej tilbage med hornbriller og Take That. Og Bon Jovi-koncert. Bare vent... snart er Marlboro Classics lige sagen.
4 kommentarer:
.. og må jeg så bede om en Cherry-coke ?
Jeg VED, at du ikke lige svinede Bon Jovi til der.... Eller vil du gerne have den blå farve om øjnene tilbage?
"And I'm waaaaaanteeeed...dead or alaaaaaaaaiiive".
Obs: Kommentaren ovenfor er spam. Klik ikke på linket.
Irriterende og temmeligt åbenlyst spam, eftersom afsenderen vel næppe læser dansk og tilmed skriver et ret dårligt engelsk.
Jeg kan ikke fjerne kommentaren - og jeg kan ikke vælge at moderere nogle kommentarer og ikke andre i Blogspots opsætning. Desværre.
Tænk, at der alligevel er kommentarer, jeg ikke er glad for...
Send en kommentar