Besynderligt opløftende at høre en beskrivelse af Thomas Blachmans talestrøm som "et klasseeksempel på sproglig anomalitet - med sprogfejl, der ligger besnærende tæt på et poetisk register".
Op bruser begejstringen fra hverdagsfirmasprogets fangekældre.
Det var jo sådan den var, entusiasmen...
Og så på en onsdag.
onsdag den 27. februar 2008
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar