tirsdag den 25. marts 2008

You want a piece of me?

Jeg er blevet ret bevidst om, at det ikke udelukkende er min nærmeste vennekreds, der læser med her. Og det er jeg glad for, virkelig.

Det er en meget speciel oplevelse at blive præsenteret for en bekendt af en bekendt og høre: "Dig kender jeg da godt, hvordan går det med "børnehaven"? Er i flyttet?". Ikke en dårlig oplevelse. Bare meget speciel.

Jeg vil jo gerne have at det jeg skriver bliver læst.
Kunsten er at skrive noget, der er både vedkommende og tilpas anonymiseret, så læseren kan gå og fortælle videre for sig selv og danne sig sine egne opfattelser. Uden at jeg føler at jeg har ofret mit privatliv.

I bund og grund er det læserens nysgerrighed , der er spændende - uanset om læseren gætter rigtigt eller forkert på, hvem det er jeg skriver om eller hvordan mit liv ser ud.
I de fleste tilfælde gætter læseren på at det handler om vedkommende selv eller nogen de tror, de kender - (you're so vain. You probably think this song is about you) - og sådan skal det være. Det vigtigste er at nysgerrigheden bliver holdt i live... og at læseren inviterer sig selv ind i bloggerens liv. Sådan har jeg det selv, når jeg læser malende beskrivelser af andres privatliv, andres iagttagelser. Helt uden at jeg behøver at se dem i øjnene imens.

Mit dilemma er, hvad jeg skal skrive om, mens jeg holder mig til at udgive de 10-20 procent af mit liv, som jeg har valgt at udgive.
Der er dage, hvor jeg ikke støder på noget, der er værd at fortælle om, eller hvor der er noget, der bliver slettet af blog-politiet, fordi det er mere privat, end jeg har lyst til at hænge ud til offentlig beskuelse. Og så er der de dage, hvor det, der kunne skrives om er så u-appellerende at det ikke når til tastaturet.

Der er sikkert nogen, der er taknemmelige for at slippe for detaljer om hæk-plantning og andre husejer-udfordringer, på samme måde som jeg ikke har lyst til at vende tilbage til en blog, der udelukkende fortæller om hi-fi & cykeludstyr. Det tænder mig ikke det mindste.

Udfordringen er vel også at lade være med at give efter for ønsket om at få så mange læsere og kommentarer som muligt. Jeg mener... hvis man virkelig var drevet af at få læsertallet så højt som muligt, så skulle man jo bare skrive selvudleverende indlæg med ord som sex og porno i emne- og etiketfelterne.
Men så er det lissom, at jeg ikke håber, at det er det, mine læsere søger på.

Ingen kommentarer: