fredag den 4. april 2008

Ask not, what your country can do for you...

... spørgsmålet er, hvad du bidrager med.

I løbet af de sidste par dage er jeg stødt på en tendens: Ynk og elendighed brugt som begrundelse for særbehandling. På børnemåden.

Hvis man har ondt i kroppen, ondt i sjælen, modgang i tilværelsen, så har man behov for støtte og hjælp.
Mennesket er et flokdyr, og artsfællerne (ihvertfald dem, der stadig har deres empati og beskytterinstinkter intakt) rykker nærmere omkring den sårede, indtil der er bedring. Som udgangspunkt har alle ret til at få opmærksomhed og en kølig hånd på panden, men festen stopper lige der, hvor elendigheden bliver udnyttet til at få opmærksomhed og særbehandling.

Som dengang man skar sig en lille smule og benyttede muligheden for at preeesse en dråbe blod ud, inden man med fremskudt underlæbe stak fingeren frem mod en voksen.


Hvis man har lært, at den sikre måde at få opmærksomhed på, er at fejle et eller andet, så flasher man dårligdomme helt automatisk - nogen udvikler endda alvorlige smerter i ryggen, hvis der er noget, i livet der driller (altså rigtige smerter).

Smerte - om den er fysisk eller psykisk - er til at forholde sig til og kan ikke diskuteres. At udvikle 'såret pote', hvis man synes, der er andre, der længe nok har fået for meget opmærksomhed og på den måde bruge elendigheden som middel til at opnå noget andet - det er der ingen street cred i.
Desuden gennemskuer de fleste den slags søskende-tricks ret hurtigt.

På listen over 'ting, der ikke klæder folk over 30 (m/k)' står lyde som 'iisssshhh'= jeg lider i stilhed, se hvor tapper jeg er, 'ååh, av *piv*' = Jeg gider ikke vente i tøjbutikken mere/synes at det min tur til at få opmærksomhed.
Samtidig udstråler ansigtet lidelse, der på smerteskalaen ligger lige ved siden af amputering af ben uden bedøvelse. Og så de der hundeøjne. Oh, ve... Åh, ynk.

Åh, spar mig.

Som regel er piveri forbeholdt de nære relationer. De fleste mennesker har ikke noget ønske om at være den halte hjort i offentlighed og derfor er det også, at jeg med undren har set, hvordan der i de seneste dage nærmest har været afholdt konkurrencer i at have det mest elendigt.
I aftes blev der bejlet til en af venindernes gunst på den måde.

Der må jeg tage mig selv i at stå og glo undrende, for siden hvornår er man begyndt at gøre reklame for sig selv ved at fremhæve sine ynkeligheder, istedet for at flashe det positive man har at bidrage med?

Jeg ved, at der indenfor de nærmeste 7-8 timer venter mig en parallel oplevelse. Jeg sætter hermed en blank femmer på højkant på, at en af aftenens festdeltagere vælger at trække opmærksomhed på 'DRAINAGE!'-måden (henvisning til 'There will be blood-filmen. red.) istedet for at bidrage med bare et eller andet.

For lige at foregribe den reaktion, der er dukket op hos nogle af jer i løbet af læsningen, vil jeg lige skynde mig at sige, at man kan bidrage positivt bare ved at være der. For man er jo god nok i sig selv (siger hende jeg snakker med en gang om ugen).

Ingen kommentarer: