torsdag den 3. april 2008

Skoletaske-nostalgi

Den største respekt for de mennesker, der vælger at transportere sig til arbejde i løbesko og med rygsækken på ryggen.

Her fra mit hjemmekontor har jeg set en af slagsen, som ikke har forstået, at man skal spænde rygsækken godt ind til kroppen. Og lade være med at pakke den bærbare ned med skiftetøjet. Han skal nok lære det, ligesom kvinder meget hurtigt lærer at påskønne en god sports-bh.

(Synes i øvrigt, at det er pænt af endnu en potentiel massagekunde at spæne forbi mit vindue helt af sig selv)

Kender I det med, at man bliver mindet om, hvordan en skolemadpakke lugter, når man ser en madkasse magen til den man havde engang? Lige nu kan jeg huske, hvordan det var at løbe med sin Jeva-taske svingende omme på ryggen. Jeg havde den model med metalbøjle, der rigtigt kunne gøre nas når den ramte baghovedet. Og så havde den sådan en klap, der skulle spændes fast, hvis den ikke skulle flappe op over ens hoved, hvis man stod med vinden i ryggen. Det var stærke vinde, der blæste ovre i Vestjylland, hvor jeg ventede på skolebussen.

Ingen kommentarer: