søndag den 5. oktober 2008

Lene og monopolet - og den varme grød

Jeg har holdt jul hjemme hos mine forældre hele mit liv. Juletræet pyntes den 23. om aftenen, nissen på loftet får risengrød med kanel og smørklat og hvert eneste år er det spist næste morgen. Nissen holder ved, selvom yngste familiemedlem efterhånden er midt i tyverne. Vi får mors gode helstegte juleand og alt er som det skal være.
Jeg holder meget af julen. Ikke mindst fordi jeg selv bestemmer, hvornår jeg vil starte bilen og køre hjem til pebernøddefrit område. 

Nu er jeg nogle gange voksen, så sidste år var vi hos kærestens familie. Når to familier skal tilgodeses må juleaften gå på tur og i år går turen så til min familie. Eller... der er kommet noget på tværs... 

Vi tør ikke forlade huset juleaften. 

Vi har haft et indbrud og tanken om en fornyet invasion af møgforbrydere og kebabrockere er så modbydelig, at julen som jeg kender den, må blive en anden. Ikke noget problem, tænkte jeg - Vi inviterer da bare min familie til Helenelyst og har juletræ og juleand her hos os. Det går sagtens, især fordi min ene søster holdt jul hjemme sidste år og dermed skulle holde jul hos ægtefællens familie i år. Troede jeg, indtil hun fortalte mig, at det var lykkedes hende at arrangere det anderledes. 
Selvfølgelig er det optimalt, hvis det kan passe at alle tre søstre er sammen til jul, men ... vi har ikke plads til at have tre søstre med kærester, forældre, 3 store hunde og juletræ i huset samtidigt. 
Plan droppet. 

Så hvad nu? 

Julen er en følsom højtid og jeg er rasende over det faktum, at man ikke kan have sit hjem i fred.
Da jeg hørte, at de tyveknægte, der er fængslet for indbrud, bliver sluppet ud til jul (juleferie), troede jeg det var århundredets dårligste vits, indtil magtesløsheden overmandede mig.
Dobbeltknibe i år, nej triple-krise, for jeg hader helt eventyrligt meget at være nødt til at tænke på julen allerede nu.

Hvordan løser jeg familietingen uden at omspænde hele matriklen med el-hegn og minefelt? 

6 kommentarer:

Anonym sagde ...

Nu har jeg googlet dig og Brabrand er hermed med på min "juleindkøsliste".

Kærlig hilsen
Muftimanden - "I ringer, vi bringer gerne en lettere brugt Coronostol"

Lene sagde ...

Jeg må tilstå, at jeg overhovedet ikke synes det er sjovt at læse den kommentar, selvom jeg rigtigt meget håber, at den er ment som en spøg fra en, der kender mig.
Fejlslagen humor eller det overgreb, det i virkeligheden føles som?

K sagde ...

Puha - forstår dig godt! Når man først har haft uventde gæster indenfor dørene bliver det bare ikke sjovt at forlade huset igen. Og da slet ikke på de tider hvor man bare godt ved at musene danser lidt ekstra på bordene!!
Ku du finde på at få alarm?? Håber I finder en løsning så der er fred i sjælen - og så sådan nogle røvhuller ikke kommer til at ødelægge hverken denne jul, eller noget som helst andet i fremtide...
Tanker til dig..!!
- og kan faktisk godt forstå du ikke helt kan grine af kommentaren...

Mikkel F sagde ...

Jeg er så småt ved at være træt af anonyme blogkommentarer. Det er IKKE sjovt... især ikke når man er en af dem der sidder i den anden ende af bloggen og skal berolige sin oprørte kæreste på 300 km afstand når hun helt unødvendigt er blevet udsat for en omgang totalt ligegyldig og uigennemtænkt forsøg på humor. Som vi sagde i forsvareet..."tænk, tryk, tal..". Eller sagt på en anden: Tag lige og tænk over om det du skriver sårer nogen.

Linda sagde ...

Jeg er med flertallet her. Hvis du har noget at sige, så stå ved det. Og sveske, vi finder en løsning. Om ikke andet kommer vi sgu alle sammen ud til jer og holder jul iført pansrede veste og kalashnikows!

Lene sagde ...

Det værste ved anonyme afsendere er usikkerheden. Er intentionerne gode?

Nu er den anonyme afsender ikke længere anonym: Jeg ved, hvem der skrev og vedkommende er meget ked af at have skabt uro og have misforstået min humor. Alt er fint igen - ikke mindst fordi den anonyme afsender har haft mod til at melde sig (stor respekt for det)og fordi jeg ved, at vi normalt deler sort humor og kærligheden til godt dansk design og derfor kan give mediet den tvivlsomme ære for misforståelsen.

Jeg havde ret i at håbe, at det var en, der kender mig godt og kun ville mig det bedste :)

Alle er inviteret til midnatspatrulje med kalashnikows alligevel!