fredag den 19. december 2008

Not heeelpiiiing!

Jeg var weekendrasende. Sådan rigtigt lørdagssur, som kun kvinder kan være det, når de har sovet lidt for længe, har ligget dårligt og har fået alt for mange kulhydrater aftenen før. Læg dertil en mand, der ikke gør præcis som man telepaterer til ham at han skal gøre og forestil dig så hvor sur jeg var. Gang lige med faktor 3 for en sikkerheds skyld.
Havde jeg haft en boksebold, så havde den fået nogle bank, men i mangel af sådan en (hvorfor glemte jeg nu at ønske mig sådan en i julegave) måtte jeg ty til det næstbedste: At købe plantemuld.

Oppe i Bauhaus har de vogne til den slags, men jeg marcherede med vilje lige forbi. Jeg havde jo kæmpekræfter nok til at bære en hel stabel sække med 100 liter plantemuld OG den truck, der var parkeret ved siden af.
Finder gul 100 liters sæk med Spagnum (der skal være et h et eller andet sted, men det ser unaturligt ud, så her: h) og ved godt, at den skal tages i et bestemt Heimlichmanøvre-greb for at de lumske perforeringer i begge ender ikke begynder at hælde jorden ud over hele midtergangen i Bauhaus, og så marcherer jeg ellers bestemt afsted mod udgangskasserne. Godt hjulpet på vej af indre primalskrig, så det går fint. FINT, blev der sagt. Mine hænder er ikke særligt store og den gule plastik begyndte at undslippe, så jeg måtte lige hvile muldsækken på en plæneklipper for at få et bedre greb (og trække vejret dybt og zenagtigt) før jeg med et øvet lårløft fik 100 liter jord op i favnen igen. Afsted det går af den midtergang, der er blevet meget længere end jeg husker den. Det strejfer mig et øjeblik at jeg nok alligevel skulle have taget den vogn, men jeg marcherer beslutsomt videre med lidt mindre kæmpekræfter.

Ud fra sin demonstrationsstand træder nu kæk DeWalt-salgrepræsentant og siger til langhåret jordslæber, mens han griner på onkelmåden og med hænderne i siden og overkroppen lænet skråt tilbage, som var han en landmand, der besigtede den nye avlsko: 'Du skulle da have taget dig en vogn'.
Jordslæberen sætter 100 liter spagnum ned foran sig og svarer: 'Hvordan synes du, at det hjælper lige nu?', ser DeWalt-mand luske onkel-nedslået væk igen og kyler 100 liter spagnum op i favnen igen. Nu med mere lørdags-edderspændthed.

De seneste 2 måneder har jeg forgæves forsøgt at få mit telefonnummer flyttet ud af Telefonhusets kløer ved at skaffe fuldmagt fra en af de mange mange ledere. DET kunne ikke lade sig gøre, sagde hun. Og hvis jeg nu havde tænkt på at forberede nummerporteringen i tide, så havde vi jo ikke stået i denne situation (= du skulle have taget en vogn).

Not heeeelpiiiiin'! MUST I do everything myself?

Ps: 3 minutter efter havde jeg både affyret svada og fået mit eget telefonnummer tilbage (Dann haben wir andere Methoden!). Måske hjalp det alligevel lidt, men hun var stadig ... nævenyttig.

Ingen kommentarer: