- At sige 'Må jeg godt sige noget?', 'må jeg lige komme med et forslag?' og uden at trække vejret fortsætte med at sige noget eller komme med et forslag. Udmærket lige at ville stikke fingeren i jorden - især hjemme hos fruen - men enormt irriterende, når kollegerne mest af alt har lyst til at brøle 'NAAAAJ!'.
Det samme gælder dem, der spørger om noget er 'OK', når de har planlagt at gøre det eller allerede har gjort det. Jeg låner lige din shampoo, er det ikke OK? (NAAAAAAAJ! og NAAAAJ, bare fordi du spørger så åndssvagt). - At nævne samtalepartnerens navn, hver gang samtalen bliver drejet væk fra ham selv og lige give et venskabeligt puf på overarmen samtidigt. 'Lene... *puf*... Lene... det jeg var ved at fortælle om mit mislykkede pyramideprojekt og dengang jeg solgte Herbalife men blev taget i røven...'
Jeg siger jer: Alle mine forsøg på at tale om noget andet end pyramidespils-firmaer og ham blev mødt med 'Lene... *puf*, nu må du lige forstå, blablabla'. Grrr... - At gentage en fuldstændigt ligegyldig oplysning i en uendelighed med en stemme, der kan skære i glas, når det ikke er for sjov.
Som fx hvad der er i madkasserne, når DET.FUCKING.STÅR.UDENPÅ!
Jeg næsten løb ind og greb min mad og alligevel blødte jeg ud af ørerne.
Just don't...
2 kommentarer:
Ikke helt nemt at holde styr på to blogsider hva?
;)
(men hey, havde du givet det en titlen "Lene om knoldselleri", var der nok ikke en kæft der havde klaget sig :D)
Den sidste kender jeg godt! :-)
Send en kommentar