fredag den 13. marts 2009

Vi kan flyve, vi kan flyve!

Da jeg sad sammen med Heksene i aftes og ornli fik vendt verdenssituationen, blev de næsten samstemmende drømmende i blikket og mente, at de ville stige på kosten og rejse alle skattepengene op.

Jeg var stadig ved at hoppe færdig over overhovedet at have fået penge på lommen, så jeg var personligt ikke nået videre, end til at tænke på alt det bedste jeg ved (ti nu stille med det der opsparing) mens jeg fokuserede på at baske med vingerne uden at spilde hverken bobler eller rødvin.

De værste jubelscener er ved at have lagt sig.

Når bilens forrude er skiftet, er der lige råd til den gode flaske rødvin (til hver), som skal drikkes når turen skal planlægges. Det kræver jo lidt planlægning, når de to transporteres på hver sin kost og jeg har andre metoder.


(kommer lige til at tænke over, om der er en af de to andre, der har en kost på hvide plader og med bagsæde?)

1 kommentar:

Linda sagde ...

Du må gerne sidde bag på min. Må dog advare om, at den sidste, der sad der, endte på skadestuen uden fortænder. I shit you not.