mandag den 20. april 2009

I'm still standing, yeah yeah yeah

Jeg har siddet og stirret på skærmen for at decifrere det flimmer der fyldte det hele, mens jeg har forsøgt at tage hul på alt det arbejde, der har hobet sig op i tårne som ville gøre Dubai ære. 
Jeg har spist så meget chokolade, at jeg skulle skamme mig, men til mit forsvar skal det siges at jeg seriøst overvejede hvad der var værst: Alvorligt dårlig mave eller svimmelheden. 
Mine arbejdsdage har ikke været af de korteste her på det sidste, udelukkende fordi jeg har arbejdet i samme tempo som en snegl uden stedssans, fordi jeg bliver nødt til at tage pauser for at lukke øjnene. 

Idag betroede jeg mig så til firmaets dejlige HR-chef og hun forvandlede sig uden at tøve til Linda for øjnene af mig og sagde det der med at passe på sig selv-noget. Jeg holdt øje med, om hun var på vej til at lave Linda/mor-grebet om min albue, men hun strøg mig bare kærligt på armen. 
Det var først, da hun blev ved med at insistere på, at jeg skulle melde mig syg hele resten af ugen, at jeg kunne mærke den: Lettelsen. 

Beklager, at jeg ikke har skrevet så ofte, her på det sidste, men min hjernerystelse har gjort det svært at se skærmen.  Nu skal jeg bare liiiiiige have styr på et par ultravigtige kunde-ting og så må jeg hellere hoppe i solbriller, kasket og podcast. 
Jeg er her endnu.

1 kommentar:

Linda sagde ...

VIl det sige, at man kan få dig til at høre efter, hvis man aer i stedet for at lave Mor-grebet? Skulle jeg have vidst noget før, mand!