torsdag den 16. april 2009

Mødepynt?

Jeg har heldigvis - med hjælp fra racerkollegaen og nordjyden - fået skruet det mentale høje håndtag godt fast (som erstatning for mute-knappen. Et højt håndtag ligesom på lågen ind til børnehaven, så de uvorne tanker ikke selv kan slippe ud uden voksen bistand), så da Partner-repræsentanten fra et større internationalt edb-firma overkækt og onkelsvedigt sagde 'NåNåå... nu skal jeg jo ikke sige noget om, at det så er firmaets kønne repræsentant der kommer der', så svarede jeg bare, at jeg påskønnede at han nøjedes med at tænke det.

Skjorten sad for stramt om maven og om overarmene og det så ud til at være skidetræls at svede så meget, for han sad og hev ud i skjorten hele tiden. Skjolderne bredte sig bredte sig sydvest og sydøst for hans anløbne sølvlænke om halsen.
Men man går jo med skjorte, når man er senior sales consultant, selvom man hellere vil have sin netundertrøje på.

Da selvsamme konsulent flirtede åbenlyst med mig på mødet (overfor vores fælles kunde) og efter mødet mere end antydede, at jeg da vist nok var en omvej værd, hvis jeg gav kaffe, da ville jeg ønske at jeg ikke var firmaets loyale repræsentant (med højt håndtag), for han trængte til at få serveret en ordentlig portion hold kæft med en sidedish af opfør dig ordentligt.

Jeg bliver altid glad, når nogen synes jeg ser godt ud, men hvordan filtrerer man onkel-IBM-konsulent-panikalderlummerhed fra det glade budskab? Ajmenfor... kuldegysningsticks.

PS: Jeg kan overhovedet heller ikke udstå Søren Østergaard, naivistisk-plastisk gøglerartist, der synes det er hyleskægt at tale fynsk. Som om det var sjovt.

1 kommentar:

Uden Relevans sagde ...

Sig til ham (om ikke andet så i hovedet).


"How about a nice big cup of shut the hell up?".