De første par år turede jeg rundt sammen med min gode ven Mads og havde det sjovt med at få ham til at simultan-oversætte, hvilke akkorder og toner, Rasmus Nøhr sang og diskutere musikere og musik.
De senere år har jeg været bartender sammen med Linda og har haft en professionel undring over alle de spændende typer, vi mødte både på vores side af baren og på den anden, mens vi solgte store kolde fadøl.
Der var dengang, jeg kom til at spørge en stærkt tatoveret og meget piercet ung musiker fra et af de upcoming bands med succes, om tiden ikke var løbet fra at være med i et boyband. Vi blev (heldigvis, for hans venner var mindst lige så tatoverede og meget større) ret gode venner.
Og så var der sidste års medbartender, som vi var ved at kvæle på skift. Hun havde store hvide baller, som skinnede igennem gamacher, der kæmpede febrilsk for ikke at sprække. Og så var hun doven, socialist og temmeligt dum. Jeg mener, at der er en regel om, at en bartender skal vide, at målebægeret bestemt ikke måler deciliter?
I år skal jeg selv afsted. Helt på egen hånd. Med alt for lidt nattesøvn på 3. uge har jeg en imponerende tiltrækningskraft på mennesker, der er ... anderledes, så jeg glæder mig.
5 kommentarer:
Hvordan sneg "socialist" sig lige ind i den dér række af negative karakteristika hos en ucharmerende bartenderinde..?
Det faldt da ganske naturligt?
Held og lykke i år :-)
Hov? Kom du i trouble over dit sidste blogindlæg? Synes ellers det var så befriende, at jeg ville læse det igen.
ummmm store hvide baller...
Send en kommentar