Der stod hun så igen, den frivillige fra helvede.
Samme gamacher, samme attitute.
Sidste år kunne hun og en medsammensvoren sætte sig ned i baren og spise bagels mens en kødrand af tørstige kunder kunne følge med i spiseriet mens de ventede utålmodigt på at blive betjent af de andre bartendere, der spænede rundt mellem ølhaner, kunder og kasseapparet.
Jamen, vi er frivillige, lød det nede fra flødeost med laks. Som om det nogensinde har været en plausibel forklaring på, hvorfor det skal tage så lang tid at spise en normalstørrelse bagel mens der er allermest travlt. Og ryge bagefter.
Lad os bare sige, at der ikke er meget, der er anderledes i år. Man lagde ud med at gøre en halv times pause til en time og 20, uagtet at der stod andre frivillige og pissefrøs mens de tænkte på den gratis frokost, de så ikke fik. I slutningen af pausen lod det sig ikke fornægte, at vi har at gøre med en imponerende indsigt, da gamache med flødeost udtalte, at hun var i en livskrise, fordi hun ikke rigtigt kunne finde ud af, om hun skulle være punker eller socialist. Eller emo.
Efter at have været ude at ryge 3 gange i timen derefter, burde de andre frivilliges blikke have fortalt hende, at hun nok ikke var sådan en, der tog enormt meget ansvar for fællesskabet, lissom.
Egentlig kunne jeg være ligeglad, for jeg er sådan en der får løn, for at arbejde i baren. Men lige præcis igår var det mig, der havde walkie og ansvar for kundeservicen, så jeg var ikke ligeglad. Lige da jeg begyndte at blive overbevist om, at der stadig er håb for hendes generation, kom hun tilbage fra 15 minutters rygepause med lidende øjne - og en fransk hotdog gemt bag ryggen - og sagde at hun altzå tog zådan noget mediziin som hun helst skulle ha på samme tidzpunkt hver dag og helst sammen med mad, så om hun ikke kunne få pause inden 20.15, for hun plejede at tage mediziiiin omkring klokken 20 hver dag.
Klokken var 19.55 og hendes frivillige, ikkerygende kolleger stod og var sultne mens de pissefrøs.
lørdag den 23. maj 2009
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
6 kommentarer:
Hun skulle fortsætte med at være socialist, for hun opfører sig lige præcis som en: Optaget af rettigheder fremfor pligter og i bund og grund ligeglad med fællesskabet, undtagen når det er til hendes egen fordel.
Bitter Blog: Hold da op, sikke en, ja, bitter smøre...
Lene: Din ukollegiale kollega lyder mere som værende midt i en eller anden kikset identitetssøgen end tilhørende venstrefløjen. "Er jeg mon mest emo?!" - pssch...
Mit klare indtryk er, at humanister og socialister tillige ganske ofte er altruister, da det passer rigtigt fint sammen med ideologien at sætte andre mennesker højere end én selv - også når det kommer til hverdagssituationer.
Håber, du slipper for at tilbringe mere tid med det pigebarn...
Jeg havde flækket hendes øjenbryn med en velplaceret albue - for at retfærdiggøre hendes ekstra-pause naturligvis!
Jeg er enig med spiren; hun er mere i identitetskrise end socialist. Jeg kender personligt flere socialister og de er faktisk ganske fornuftige mennesker, og en kende mindre egoistiske end deres politiske modstykker i Dansk Folkeparti.
Hvis man mener, at Dansk Folkeparti er socialisternes modstykke, så ved man ikke meget om politik.
DF er på mange punkter et socialistisk parti. De er tilhængere af en stærk stat og ønsker ikke at begrænse den såkaldte velfærdsstat. Mange af deres politiske forslag centrerer sig om at kaste penge efter folk på overførselsindkomster.
Punk, socialist eller emo? For mig lyder det som om hun har valgt. Godt nok mener punks også at verden er i mod dem, men emo-ungerne synes oven i købet at det er sååååå synd for dem selv og det hele er sååååå hårdt.
Så hvis hun dukker op igen næste år, så send hende bare ud og købe sort øjenskygge og pink hårfarve. Det burde nok tage det meste af festivalen med hendes tempo og så kan I andre arbejde - frivilligt - med glæde.
Send en kommentar