Ugens mest bemærkelsesværdige mænd

Der var to mænd, der var særligt iøjnefaldende, da jeg havde fuldt overblik fra baren.  Jeg har ikke regnet Simon Kvamm med, for ham lægger man vel altid mærke til, selvom han prøver at gemme sig bag store solbriller i gråvejr. 

Den ene var ham, der til daglig giver hele verden et ordentligt fur, når han står oppe i Bruunsgade og skælder os alle sammen ud af karsken bælg. 

I torsdags var festivalpladsen åben for alle - selv dronningen - og der stod Vred Dranker midt i det hele og var.... glad. 

Han ryddede pladsen omkring sig i en radius af 5 meter, for han var stadig både højlydt og stærkt svajende. Men han var glad, som han stod der og drejede rundt om sig selv. Jeg blev ikke mindre bange for ham af den grund. Lidt ligesom ham frugtsælgeren på gågaden, som jeg også er en lillebitte smule angst for. 

Den anden var ham, der fredag aften lavede en scene. Han havde talt meget med Tyk, Usikker og Skrap bartender og fortalt hende gentagne gange, at hun var et godt menneske. Han insisterede. 

På et tidspunkt krævede han også at få et knus af TUS-bartender for lige at forsikre hende om at han ikke var ude på ballade, for sådan var han ikke. Hun skulle ihvertfald overbevises om, at han også var et godt menneske. 

Han var iført jakkesæt og rød skjorte og sort pophår med semihanekam og de der direktørbriller i metal med farvet inderside. Straks jeg så ham, kom jeg til at tænke på en alternativ businessmand, jeg engang talte med i fitnesscentret - Alt for alternativ, alt for klæbende og med tudsefingre.  Vi minder om at alt for alternative mænd er træls. *

Jeg tog ikke fejl. Lørdag aften var det nemlig mig, han udnævnte til at være et godt menneske. Det er jeg også. 

Men jeg er ikke så dum at jeg belønner alternativ fuldeadfærd. 

Han begyndte at rose mit ur. Udelukkende fordi jeg skulle bemærke hans. 

Så kaldte han mig et godt menneske. Og han blev ved, da han fandt ud af at jeg ikke købte hans coaching-snak. 'Det kan man bare mærke', påstod han. Igen. 

Tak tak... (og jeg arbejdede videre)... og så sagde han at jeg ikke skulle lægge så meget i, hvad der stod på det visitkort han rakte hen mod mig ved at hænge ind over baren. Det var bare en titel. 

Uheldigvis kom jeg til at glemme at lukke munden, da jeg tænkte, at en managing director vel ikke var så dum at tro, at nogen med bare en nogenlunde IQ ville hoppe på den. Hvorfor gøre opmærksom på noget, som jeg ikke skal lægge mærke til. 

Jeg opdagede, at jeg tænkte højt inden mit venstre øjenbryn nåede min hårgrænse. 

Jeg siger det igen:

Lidt for coachingagtige, bløde, følsomme mænd, der kan finde på at udnævne en bartender til at være Det Gode Menneske er træls.  Ham her var tæt på at få min krydsallergi til at bryde ud, da han forsikrede mig om, at han virkelig mente det. Og afsluttede med et 'tak for dig'.  

Det havde hende den hennafarvede, der lignede Sussi (og Leo), også sagt dagen før.

Hvornår er man begyndt at sige det i ramme alvor? 

*sproghjørnet gør opmærksom på, at vi ikke  bruger flertalsendelser på eller kønsbestemmer 'træls'. En og anden ville måske sætte et -e på, men det må en og anden selv levere.