Det er klassisk.
Omkring mig går alting pludselig op i enten at være smukt gravid eller træne intenst, stille op til halvmaraton, spise frelst, være semiprofessionel i noget med kroppen eller tabe sig meget.
Det er også klassisk, at jeg sammenligner mig med alle de fysiske toppræstationer og bliver rigtigt træt af at mine fødder forstuver sig hele tiden, at mit knæ gør ondt, at jeg får hold i nakken og øje på mine blege, 37-årige ben i cykelbukser i spejlet.
Det kræver ikke en doktorgrad i psykologi at gennemskue, hvorfor jeg pludselig synes, at hver dag er en dårlig hårdag med alt for meget røv og for mange rynker. Man behøver ikke engang at have haft psykologi i gymnasiet for at gennemskue, hvorfor jeg føler mig overset og mindreværdig i alle sammenhænge og virkelig trænger til ferie.
Der er kun en ting at gøre: Resten af verden skal holde op med at tabe sig og lade være med at nyde løbeturene.
Vent lige på mig, hva!
fredag den 17. juli 2009
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
2 kommentarer:
Hvorfor skal man også pine sig selv med at spise kedelig mad og motionere, så man føler kroppen er ved at eksplodere, hvis man er glad for sin it-krop samt sine jævnlige hold i nakken af dårlig kropsholdning og for meget sofaligning? Og så længe man har sin bil til at transportere sig selv de 1000 meter hen til kiosken, så påvirker det jo heller ikke ens mobilitet... Ja, jeg er også en af dem der har en al for høj fedtprocent og et kondital, der går i minus, og måske lever jeg 5 år mindre end først planlagt, det vil jeg sådan set s**** på! Men essensen af det hele er vel velvære og selvværd...?! Jeg må også tage mig sammen og komme frem fra det selvskabte ly, der hedder "fast parforhold". Det kan jo godt være, han siger at ens røv stadig er den bedste i hele verden, men manden er jo ikke blind...selvfølgelig kan han se den cellulitis, der først har gjort røven deform og sidenhen har spredt sig ned ad baglårene! Så der er vel ikke andet at sige, end at vi må mande os op (måske ikke det mest sigende udtryk at bruge her, men...). Parat, klar, GO!
Send en kommentar