Min cykeltræning har ikke været optimal i år, fordi jeg egentlig skulle have løbet maraton i Berlin til september og cyklen derfor skulle have haft (endnu) en sæson i skuret. Faktisk har min cykeltræning i år kun levet i spinningsalen. Så tempoet var ikke just imponerende på premieturen idag. Til gengæld genfandt jeg en fornøjelse, der overgår at se 'bonde søger brud'.
Det er så fantastisk at se familiefædre skrue sig ned i en cykeltrøje str xxl og lave seriespurter mens de tænker på Cavendish. Elsker det. Elsker især dem, der er så kække, at de har både tennisstrømper og nerve til at ligge på hjul (i mit tempo) inden de med en kraftanstrengelse suger maven ind, træder forbi og nikker på verdensmands-måden efter at have sagt 'Det skal nok blive til noget en dag, det der. Ser godt ud' og så drejer af 50 meter længere fremme, hvorefter de slipper maven, holder op med at træde og faker at der er noget i vejen med den ene pedal. Husker selvfølgelig at se hidsig ud som Jens Voigt.
Kan man andet end knuselske dem?
1 kommentar:
Det minder faktisk lidt om Jonatan Spangs portræt af "papa der styrer elementerne" på grillen om sommeren fra Talegaver til børn 2002... Hvis du kender den. Bortset fra at han er lidt mere negativ.
Send en kommentar