Forstadsfrue afsløret som øksemorder. Manden parteret

Som jeg stod der med den store lægtehammer og forsøgte at slå rygsøjlen over, så ribbenene løsnede sig, kunne jeg godt se, at jeg var afsløret.
Kødfedtet glinsede på mine hænder, jeg stod i plettet tanktop og blå mærker, omgivet af plastik, og hun så det hele. Genboen.
Manden havde hun da heller ikke set i nogle dage og hans bil var hjemme. Hun lagde to og to sammen og fik fem.

Jeg kunne se det på den måde hun stirrede forskrækket og skiftede til den underligt hæklende gangart, hvor man gerne vil væk så hurtigt som muligt og samtidigt er fascineret nok til at øjnene vil blive og se mere.
Jeg ventede at høre et skrig eller et frydefuldt gisp, da hun kom om på den anden side af huset og så, at hunden lå og gnavede lystigt i det, der umuligt kunne være andet end en underarmsknogle.

Jeg har lagt den halve brystkasse i fryseren.

(Forklaring: Min hund spiser rå lammeben, som jeg får hjem i kasser, hvor der er plads til mindst et halvt lam. Ribbenssiden var så stor, at den ikke kunne passe i fryserskuffen og jeg stod netop og slog den over med hammeren, da nysgerrig nabo kom forbi og var ved at skvatte i sine vandrerstave.
Mikkel er i USA. Så vidt vides stadig i et stykke).

Tror jeg går ned og inviterer på suppe og gnaveben en af de nærmeste dage. Gnæk.