Ventetiden er gratis dyrebar

Jeg hader ventetoner, distraktionsmelodier eller lignende chikane, når jeg er 'sat i kø' fordi 'alle medarbejdere er optagede'. Som regel hader jeg dem, fordi de bare forstærker ubehaget ved at skulle tale med lægen, skattevæsenet eller fordi jeg godt ved, at der foran mig venter x antal omstillinger, så 'Für Elise' udgør en hånende apperitif.

For det meste hader jeg dem, fordi de forstyrrer mig, så jeg ikke kan nyde den pause, som ventetiden ellers ville give mig.

Hvis jeg hader ventetoner, så afskyr jeg at blive brugt som ventetone selv. Alene fornemmelsen af, at det lige ville passe fint, hvis jeg kunne være der, inden andre vigtigere mennesker indfinder sig, giver mig en ond fornemmelse af mindreværd. En følelse af at trække min mor i frakken, fordi jeg ikke gider stå der mere, bare fordi hun skal tale med den anden voksne. Bare med en ordentlig spandfuld fornærmelse oveni.

Gider sgu ikke være apperitif. Nå. Gider ikke apperitiffer overhovedet.