søndag den 9. august 2009

Antidagligdag

Jeg har ikke internetforbindelse, men 4 bøger med, som jeg har planer om at læse iført bare fødder. Her dufter af solvarm lyng.

Frokosten er håndmadder serveret på spækkebræt og her er både rødvin og nescafé og liggestol.

Selv tyskerne er venlige og snakkesalige.

Jeg er glad for mit arbejde og har via min telefon jævnligt været i kontakt med firmaets mailserver eller kolleger, men nu har jeg ikke lyst til at opdatere mailboksen. Til gengæld har jeg - med fornøjelse - været ude at løbe for ikke at sive helt ned mellem terrassens brædder af bare afslapning.

Kæresten har købt alt ind og lavet mad. Begge dage. Han har planlagt menuen ihvertfald 2 dage ud i tiden.

Det krævede to ugers tilløb. Nu er det sommerferie.

1 kommentar:

Thominous sagde ...

Lene, for fanden! Lad være med at tjekke firmamails og -telefon i din ferie. Nogensinde!

... og god ferie :)