lørdag den 8. august 2009

Det er ikke dig,Skanderborg, det er mig...

Der er nogen, der siger, at man ser og irriteres over det, man selv repræsenterer. Hvis de har ret er jeg

- en småbitter skinger dame, der ikke er så ung som de unge mere og som drikker sig pinligt fuld og danser sexdans med slappe bryster og mavebælte, om morgenen. Jeg har to børn som beviseligt ikke har DAMP og jeg er skidefornærmet over dem der tror de skal komme her og være venlige. Til gengæld har jeg kunstige negle og en tot hår der er farvet rød.

- en utroligt selvoptaget ung mand om aftenen og natten, hvor jeg har travlt med at sørge for mig selv på bekostning af andre. Jeg maser gerne ind foran andre festivalgæster selvom de i forvejen ser ud som om at de knapt kan rokke en finger af bare pladsmangel. Det er også mig, der ødelægger ting, når jeg popstjerne-skrider hjem til teltet, for festivallen er jo lavet for mig og de andre er der bare for at se mig danse mærkelig ormedans mens en eller anden spiller noget musik oppe på scenen hvor jeg burde stå. Jeg aner ikke hvem de er eller hvad fanden de laver på en festival, hvor det gælder om at drikke sig helt ud gennem hegnet. Hvis det er, kan jeg sagtens lige råbe lidt af de gode damer oppe på scenen når de synger en stille sang og jeg keder mig. Jeg synes bare det er toppen, når folk giver mig opmærksomhed, især når jeg godt kan se at de bare er misundelige på min tribal
tatto.

- i løbet af dagen er jeg så en ond stemning af se-mig-se-mig blandet med stanken af festivalmave og pis-marineret barkflis iklædt en stor portion støv.

Hvis nu de folk ikke har ret i at man irriteres over noget man selv godt ved man er, så er jeg ved at overveje næste års festival. Der var musikalske lyspunkter og der var gode og lækre mennesker, men jeg savnede den smukke festivalånd.

Ingen kommentarer: