tirsdag den 4. august 2009

Det' ikke det du siger

Man skulle tro, at man slap for politisk tale, når man holder ferie. Man kan så lige tro om igen.
Her sidder jeg, halvvejs igennem min ferie og har hørt så meget dobbelttydig snak, at det bliver enkelt, simpelt og gennemskueligt at gå på arbejde og tale med strategiske ledere med sælgerskræk igen.

Min intuition er ualmindeligt velvoksen. Min evne til at høre det, når folk ikke siger alt det de mener, er gået i overdrive i så høj grad, at jeg har svært ved at nøjes med at forholde mig til, hvad folk i virkeligheden slipper ud af deres mund - eller tastaturer -, når jeg skal svare.

Det sker til møde i fritidsklubben, hvor der er et tykt tæppe af en underliggende konflikt og spørgsmål, der kun indirekte bliver stillet. Gudskelov var der samtidig en masse ord, der kunne tolkes sjofelt, så jeg kunne skjule min distraktion bag et grin.

Det sker i køen til festivalteltene, hvor jeg desværre kom til at stå lige bag ved et par kvindemennesker, som jeg har tilbragt en anstrengt nattevagt med. I deres tilfælde var der ikke så meget subtilt, men en pokkers masse slet skjulte hentydninger, som blev serveret direkte i min retning og som jeg skulle bruge kræfter på at lade som om jeg ikke hørte. Jeg ignorerede dem i det hele taget så meget, at de blev enormt irriterede og lignede grimme øgler med crocks endnu mere end før.

Det sker selvfølgelig også i privatsfæren, hvor folk svarer med 'jeg har det fint', når de bliver spurgt om alt er vel, fordi de står og ser ud som om de har mavepine, dårlig samvittighed og trænger til at fortælle nogen om det. Ved I godt, at det larmer?

Desværre sker det også i blogsfæren, hvor der på det seneste er uddelt tørre tæsk og uforbeholdne meninger. Modtageren af de tæsk må man gætte sig til. men det er for de fleste meget let at føle sig ramt, når man kender bare lidt til en forhistorie eller kan ane omridset af en frustration, som man eventuelt og måske kunne have en andel i.
Dygtige bloggere er rigtigt gode til at forklæde konfliktskyhed som gode indlæg.

Jeg ved ikke, om jeg er den eneste der bliver så utroligt træt i hovedet af at høre og læse alt det der ikke bliver sagt? Ihvertfald trætter det mig lige så meget som det gør at skulle gætte mig til spilleregler og opretholde min egen facade selv når verden vakler. Det må være det samme som at simultantolke 12 timers parterapi for empatisvage og få det hele med.

Ingen kommentarer: