Højt at flyve

Han går rundt i en sky, der er candyfloss-lyserød og forfalder meget let til klicheer og floromvundne fraser. Hun er ikke bare kæresten. Hun er samleversken, kvinden i hans liv - og han siger det helt uden at blinke, måske løfter han endda blikket mod den himmel, hun bestemt må være blevet sænket blidt ned fra.

'Jeg kan ikke forstå, at hun ikke bare kan finde job lynhurtigt. Hun er jo så... perfekt. Og klog. og fantastisk', siger han og afslører, at der ikke er plads til både et nøgternt blik på jobsituationen og følelsesstormen, der raser.

Jeg holder meget af ham, som den gode bekendte han er, og frygter for den dag, det går op for ham, at hun også har dage, hvor hun sidder og stirrer ind i skærmen og ikke kan sætte to ord sammen, bedst hvor han troede, at hun var den oplagte chefredaktør på Berlingeren og svaret på Europas ønske om en sand marketingguru.
Endnu værre bliver det, når det går op for ham, at hun også har dage, hvor hun bare har lyst til at kravle ind mellem sofapuderne for at være i fred med alle sine grimme tanker uden at skulle smile engleblidt og overskudsagtigt, for ikke at skuffe ham, der tror, at hun virkelig er fuld af rene tanker, som hun deler med ham. Hans og hans alene - fuldstændigt og for altid.

Sådan en candyflosssky er fantastisk og det gælder om at nyde turen indtil man finder ud af at skyen ikke er let, men klistret.
Og at jeg er en gammel kyniker, der ikke er lige så let at tage med storm som han er...