Gentagelse fremmer forståelsen. Eller det der.

Før biograffilm er der lige nu en reklame for Lotto.
2 minutters reklame, der siger, at lottomillonærer har det sjovere og at der er mindst 10 mio i puljen om lørdagen.
Faktisk er det den samme reklame, der gentager sig 6 gange, så budskabet virkelig kan nå at fise ind.

Jeg er træls at lave reklamer til. Jeg ved det.
Dem, der sad ved siden af mig, ved det.
For spillefuglenes reklamebureau havde valgt at skrive lottomillionær i to ord. Lotto millionær.

Jeg så det allerede første gang. Anden gang begyndte jeg at hidse mig op og de sidste gange hvæsede jeg højlydt noget om, at det eddermame ikke gør en fejl bedre at den bliver gentaget 6 gange og blæst op på et parcelhusstort lærred, så det famøse mellemrum bare har endnu mere plads at skære mig i øjnene på. Vi husker, at sammensatte navneord skal forblive sammensatte, blev der sagt.

Jeg kan ikke huske så meget andet fra den reklame, men jeg mener stadig, at reklamebureauet og Lotto burde enes om at lægge honoraret oveni præmiepuljen. Der.