tirsdag den 11. august 2009

Medaaljeee!

Vi er glade for nordjyder.

Utroligt glade...især for nordjyske butiksansatte, der godtnok gerne vil sælge noget, men sætter en ære i at yde verdensmester-service og sælge det rigtige.

Nu kan jeg ikke afsløre, hvilke butikker jeg har været i, for jeg var blandt andet på gaveindkøb og fødselsdagsbarnet læser - forhåbentlig stadig - med her.

En af ekspedienterne gav mig lyst til at hente to kopper kaffe, så han kunne fortælle mere om det han er så glad for at sælge, men jeg blev hevet ud af butikken før jeg kom for godt igang eller fortalte nordjyden at jeg synes han skulle have en medalje.

Åbenbart må man ikke fortælle dem at de er fantastiske, for det kan de slet ikke klare. Ved ikke om de pulveriserer eller noget, men man må bestemt ikke rose dem for meget - eller direkte.
Så jeg nøjes med at råbe det ud i cyberspace.

Der er en grund til, at de bedste butiksansatte i København taler jysk.

2 kommentarer:

Aurelia sagde ...

Enig!
Min svigerfamilie er nordjyder og der er altså noget særligt over folk nord for fjorden.
Man kan jo kun elske folk, der siger "Do æ da en jøwt bette kuuun" selvom de ikke kender mig.

Vestergaard sagde ...

Som nordjyde af opvækst kan jeg røbe at vi IKKE pulveriserer ved gentagne eller voldsomme komplimenter.
Blot ændres ansigtsfarve til en farve der ville gøre en Ferrari misundelig. Der ud over fjernes talens brug midlertidigt.
Og jeg kan se hvordan den slags kan være problematisk for en butiksansat...