Rundt om mig sætter dygtige bloggere deres blogs i varmekassen, mens de får styr på den verden, der pludselig gør bloggeriet til en lidt vanskelig disciplin.
Jeg savner især to af dem, for de to skribenter er eminent dygtige til at balancere det personlige og det vedkommende.
Desuden har deres vågeblus betydet, at mine egne blogtanker er ved at koge over med meget personlige beretninger og meget samfundskritiske indlæg, som jeg bare ikke synes at kunne balancere så godt som de er i stand til. Jeg ved ikke hvorfor det lige skal være sådan at mit kaos råber ekstra højt, bare fordi de har sat deres på lydløs. (Det er der sikkert også andre grunde til at det gør)
Derfor ligger der en del blogindlæg og sparker i en mappe på min mac og der bliver de liggende, til jeg finder ud af at redigere dem, så de ikke bliver tudeindlæg eller bliver serveret med hugtænderne forrest.
Kære Anne og Infotainer... Kom hjem.
søndag den 13. september 2009
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
4 kommentarer:
Det der, Lene, det gjorde mig simpelthen så glad! Tak!
Hvis jeg bloggede lige nu, ville jeg være bittertudebloggen over dem alle - jeg har vist mistet balancen. Så jeg venter lige lidt endnu.
Jeg glæder mig til at se, hvad du gemmer i mappen.
Pis jeg troede at der var mig du mente :D
spøg til side vil også gerne lure i mappen og køb så en ordentlig computer.
Morfar, du skriver jo heldigvis hele tiden.
Er I sikre på at menneskeheden og min mor er klar til mappen? Jeg har mine tvivl. Måske fordi jeg ikke helt selv tør. Kan I ikke bare komme forbi og læse det irl? Så har jeg en mulighed for at forklare mig, nemlig :)
Kære Lene. Jeg er hjemme, for bloggen er jo åbnet igen. Men der er kommet en art uld på mine ord. Alt lyder tamt. Og kan tydeligvis heller ikke finde ud af at læse jer andre længere, min feedreader ligger hen, uberørt. En dag kommer der hele til at balancere igen. Håber jeg. Kh D.
Send en kommentar