mandag den 7. september 2009

No balance palace

Vi bringer et indblik i sygejournalen. Eller... ihvertfald en opdatering på mit helbred, som en del har været så søde at spørge efter. De af jer, der ikke kan lide at få den slags personlige beretninger pr. blog og helst bare vil have selvironiseringer og skarpe betragtninger af alt muligt andet end mit helbred, må lige gå ud og lave kaffe imens.

Der er intet nyt under solen. Jeg kan stadig kan få det ubehageligt skidt når jeg spiser og især lige efter. Nogle ville mene, at det bare er en undskyldning for at få en morfar og slippe for opvasken. Dem om det.
Der er også dem, der mener, at dårligdommen er verdens bedste retfærdiggørelse af craving efter saltlakrids (skippermix rules!). Det kan de have ret i.

Jeg er stadig svimmel og kan få anfald, hvor jeg er tosset dårlig, får feber og helst bare vil ligge med panden mod hvid fajance og pive.

Jeg fik jo gennemtrumfet en gastroskopi efter at have ventet hos Tålmodighedsudfordringen i 2½ time og med klaprende knæ og panikgråd blev jeg kørt afsted til hospitalet, hvor ... jeg fik ROS! Det er det eneste jeg husker fra den halve time blandt grønne kitler og kilometerlange slanger, der blev presset ned gennem min hals, helt ud i tolvfingertarmen og trukket tilbage igen. Resten har jeg fortrængt.

Lægen sagde, at jeg var dygtig til at slappe af og acceptere ekstremt ubehag (Det er rigtigt!) så hun gav mig to blodprøver og en anden prøve som belønning. Hun ville gerne undersøge andre forklaringer med det samme, for der var hverken tegn på mavesår, arvæv eller kræftknuder.

Hun sagde endda det ord højt og helt neutralt. Jeg havde susen for ørerne et par minutter efter, for jeg har jo ladet være med at sige netop det. Det frygtede. That which should not be named.
Mine slimhinder er så fine som en 17-årigs, der aldrig har drukket kaffe, sagde den gode fe og jeg tænkte, at hvis hun måtte sige 'kræft', så måtte jeg nok også grine lidt højt inde på operationsstuen.

Jeg var så lettet at jeg nær glemte, at jeg så var lige vidt. Jeg har stadig ingen forklaring på mystisk tilstand.

3 kommentarer:

Uden Relevans sagde ...

Tjaeh vi må håbe de finder noget der kan behandles.

God bedring!

Lene sagde ...

Kunne være, jeg skulle gå til dyrlægen? :)

Uden Relevans sagde ...

Eller bedemanden ? :)