mandag den 18. januar 2010

Hey, din nederdel sidder fast i dine strømpebukser

Jeg håber inderligt, at der er nogen, der vil fortælle mig det, hvis jeg gør noget, der er iøjnefaldende og udenfor orden.

Der er ikke noget værre end at se sig selv i spejlet og se den bille-store birkes, der har sat sig til at råbe og pifte mellem fortænderne, når man godt ved, at man har grinet stort det meste af de seneste to timer. Hvorfor er der ikke nogen, der lige diskret laver det universelle tegn for 'du har noget mellem tænderne'?

Jeg frekventerede engang en kantine, hvor der hver dag klokken 12.05 sad en mand og fremviste en røvrevne så dyb at Marianergraven måtte nikke anerkendende. For det første kan jeg ikke forstå, at han ikke kunne mærke den kolde luft når nogen gik forbi, sådan som hans behåring bevægede sig, og for det andet kan jeg ikke forstå, at hans kolleger ikke lige prikkede til ham og gjorde ham opmærksom på fremvisningen af moderne cykelstativ. Eller bare smed en femmer i.

Idag har en kollega gjort mig opmærksom på noget, som kan stå i vejen for min karriere. Det var ikke let for ham, for hvilken mand tør sige til en kvinde, at hun har fejl ved sin måde at være på uden at have en kold øl, en sofa hos en ven og en flugtvej ved hånden?
Ham her turde og jeg har den dybeste respekt for, at han gjorde mig den tjeneste.

Jeg har en veninde, som af og til taler til sine omgivelser som om hun var bandeleder i Bronx. Lidt for mange håndtegn i forhold til dåbsattesten og lidt for mange lånegloser. For slet ikke at nævne en tone og en attitude, der skræmmer og fornærmer nogle af dem, hun taler med.

Hvorfor er det, jeg ikke bare fortæller hende det?

2 kommentarer:

Annettes space sagde ...

Tjaeh...godt spørgsmål der :-)
Du BØR da fortælle hende det, hun har det måske/sikkert lissom du selv.
God dag :-)

Anonym sagde ...

det er meget sandt