Mærkeligt, der er småkagedej i tastaturet på min Mac.

Jeg elsker min Mac, jeg glæder mig som en sindssyg til den iPhone, som er på vej til mig og jeg er fuldstændigt begejstret for al den kommunikation, man selv kan få til at opstå via sociale medier. Samtidig har jeg en forkærlighed for småkager, man skal dyppe i kaffen. Det må være min indre mormor.
Der er småkagedej i tastaturet på min Mac-

Jeg savner den tid, hvor 12-årige drenge ikke havde hår, der ser ud som det er gået i stykker og hvor purunge piger ikke viste baller i plastik uden overhovedet at have pli til ihvertfald at trække t-shirten ned over de der læder-lookalike-gamacher.  Jeg savner den tid, hvor vi sad på vores skibsbriks og læste De Fem og ungdomsromaner eller klatrede rundt i træerne og fik sunde røde kinder, grønne knæ og lov til at dele en cola til frokost.

Jeg fryder mig over det netværk jeg har i de sociale medier og det liv jeg lever, mens jeg sidder med varme strømper i sofaen og snakker med folk jeg kender og holder af.
På afstand.
Måske er det derfor, jeg så godt kan lide det. Jeg kan skrive og jeg kan være mærkelig hundedame, være social og være alene samtidigt.

Jeg er mærkelig. Virkelig. Jeg har endda fået det at vide og det er rigtigt nok. Tror jeg.
Måske er der nogen, der kan finde ud af at holde af 'mærkelig'?

Jeg går i dynejakke ala firserstyle. Jeg siger underlige ting, der ikke passer hos de unge (fædrelandskærlighed, værdisæt, at opføre sig ordentligt...) og jeg siger underlige ting, der ikke passer til min alder. Fordi det hele er mig.