onsdag den 27. januar 2010

Om kommentar-stalkere og den slags

Er jeg den eneste, der bare er ved at kaste op over at læse, hvor langt mine facebookvenner har løbet idag? Med minutangivelser af intervaller og lydangivelser og hele pivtøjet.
En enkelt gang er fint, så skal jeg også nok klappe vedkommende på hovedet. Men gentagne træningsprogrammer på facebook?
Effing irriterende.
Næsten lige så udråbstegns-fremkaldende som endnu en kommentar fra hende der, der altid lige skal kommentere.

Og her stikker jeg poten i en hvepserede, I know. Lad mig med det samme sige, at jeg elsker at få kommentarer, både her på min blog og på facebook. Mest på bloggen, fordi den betyder mere for mig. Der er ikke en eneste af dem, der kommenterer hos mig, der er for meget og jeg indrømmer, at jeg nogle gange er ved at få krampe i F5-tasten for at se, om der ikke skulle være kommet et livstegn i et af mine kommentarfelter. For mig er det små kærlighedserklæringer og jeg er sådan en sucker for den slags.

Men på andre blogs er der gengangere i kommentarfelterne, som også er gengangere på hvert evigt eneste facebookindlæg uden at tilføre andet end jeg er her endnu: Velkommen til den nye tids stalker. Velkommen til social media hang-aroundz.

Især en kommentator (igen... ikke her på min blog eller på min facebookprofil) er så ihærdig med kommentarerne at selv profilejeren bider sig i armen af afmagt. Blogejeren er på ingen måde tæt med Kommentar-Louise. De træner samme sted. I hver sin ende af bygningen, virker det til. Men på nettet har Stalker-Louise meget travlt med at skrive 'VI ER VENINDER'...

Personligt skriver jeg tit kommentarer både her og hisset. Jeg sletter dem ofte igen, før jeg publicerer dem, fordi jeg er bange for at være for meget og være for påtrængende. Mine værste frygt er at være til ulejlighed og måske derfor stritter alt på mig, når der er et menneske, der, fuldstændigt blottet for social fornemmelse, bare vader ind til fremmede mennesker uden at banke på.

Dobbelt rævesaks. Jeg ved det. Måske skulle jeg selv være lidt mere gatecrashing hvad kommentarer angår, for så længe man ikke bliver til Stalker-Louise, så kunne det faktisk være, at man glædede andre. Eller også gælder det bare om at få skrevet noget indhold i sine facebook-kommentarer - ligesom man gerne skulle skrive lidt indhold i sine facebook-opslag. Og i sine tweets, for den sags skyld


8 kommentarer:

Jacob sagde ...

Hej Lene,

Jamen, så skal du da få en kommentar :-)

Det er befriende at læse din blog, da du siger det vi er MANGE der tænker. Og det saftsusemig godt at vide, at man ikke er den eneste med de (formoder man selv) vanvittige tanker om sin omverden og alle dens mærkelige skabninger.

Så, der er vel ikke så meget andet at sige end:
Det er fandeme smukt skipper!!!

Hilsen Jacob

PS: DEN Jacob du har været Sportsdirektør for i et Århus-Kbh. cykelløb og som brilliere ved sin spinning fravær, efter mange års trofast deltagelse på timerne.

Bare så "veninde" niveauet er sat :-)

Trine Louise sagde ...

Nå men så får du altså en kommentar fra mig, da jeg har kommenteret før og derfor føler mig velkommen udfra hvad du skriver her :-)
Først og fremmest er jeg fuldstændig enig med dig - boring.
Men jeg kommer til at tænke på at det handler meget om at koncentrere sig om hvad man VIL med sine kommentarer og updates de forskellige steder. Er det virkelig tilfredsstillende for afsenderen med den der 'ping' der siger 'jeg er her stadig' hvis vedkommende virkelig tænker over det?
Jeg synes blogs, twitterier og facebook-updates og -kommentarer bliver interessante hvis afsenderen har et gennemtænkt formål for øje. F.eks. 'jeg vil være først med sladder', 'jeg vil gerne inspirere mine venner i deres madlavning' og fortæller derfor om dagens aftensmad - eller bare 'jeg vil give et billede af hvordan min hverdag er' og så fortæller om både de gode og de dårlige tider.

lille t sagde ...

JAAAAAH Lene for fanden!!!
Det er så belastende at man ikke kan læse ET eneste indlæg uden, at man samtidig er nødt til at læse den copy-pastede "Se MIG" kommentar. Og hvis den ikke er der - så sidder man faktisk bare og venter på at den kommer...
GRRRRR mand!!

Lille t

Lene sagde ...

Wuhu!
Jacob, du er der endnu. Fedt at vide at du læser med

Trine Louise og lille t: Utroligt mange tak for jeres kommentarer. Jeg er jo sådan en sucker for sådan nogle.

Gitte sagde ...

Kunne ikke være mere enig :o)

Infotainer sagde ...

Min tidligere chef lærte mig, da jeg bragte det her emne op på et onlinekursus, at der findes en bevægelse. Noget med first commenter et-eller-andet. Altså, folk der har det som hobby - på lige fod med vores blogging? - altid at være den første med en kommentar.

Jeg har to kommenterende, som jeg har mistænkt for noget helt andet. At overvåge velbesøgte blogs, kommentere og dermed via linket i deres navn trække trafik over på deres eget site, fordi det måske står sløjt til med besøgende derovre... Så ifølge den teori: jo flere ivrige gengangere, jo mere populær er din blog!

Uden Relevans sagde ...

Hvad ska vi med twitter?

Laure sagde ...

Hei,
Det var fantastisk, men sant. Jeg fikk et lån på 50.000 €. Jeg er glad for å ha et lån fra en utlåner som hjalp meg med lånet mitt. Jeg har prøvd mye service, men jeg har aldri vært i stand til å få et lån fra disse tjenestene. Noen av dem ba meg om å oppfylle mange dokumenter, og det slutter ikke godt til slutt. Men jeg er glad for å møte Guro Elvenes. Jeg var i stand til å få lånet mitt på 50.000 € med en hastighet på 2%. Nå har firmaet mitt det bra, og jeg vil fortelle alle i dag fordi de er raske, pålitelige til 100% sikre. Nå refunderer jeg lånet jeg fikk Guro Finance Home. Du kan kontakte ham og ikke kaste bort tiden din. E-post: guroaletteelvenes@gmail.com