Vis mig dit køleskab - oh, mystiske Lene

Ovre hos Dines Infotainer har jeg fået serveret en udfordring. Nede i et indlæg, der hedder Om dårlige høns, samlejer og Anders W. Berthelsen, står der som begrundelse for, at jeg skal fiske kameraet frem: Lene, fordi hun er mig en mystisk, spændende blogger, og jeg vil se et helt anonymt glimt af hendes hverdag.


Mig, mystisk? Well... i sammenligning med dårlige høns, samlejer og Anders W. Berthelsen, så ja. Så er jeg mystisk.
Jeg mener... Samlejer?  Er det ikke sådan noget, man gør, mens man ligger helt stille med lukkede øjne og venter på at det går over, mens man håber, at der skal komme et barn ud af pinslerne, så man aldrig behøver at gøre det igen? 
Hæh... 

Jeg er, at dømme efter mit køleskab, helt sort af mystik. Dunkelhemmelig. Hun er klog, hende Dines. Hvis jeg ville, kunne jeg lade det blive ved det. Nu har jeg nemlig leveret et billede af mit køleskab. 
Jeg mener. Det hele er jo tosset mystisk: Årer af træ, der snor sig op gennem den sorte hemmelighed og så det lette lag af (usigtet spelt)mel, der på mystisk vis lægger sig på næsten alle vandrette flader i mit køkken for tiden, og dermed også håndtaget på køleskabet. Jeg har nemlig fået Camilla Plums Et ordentligt brød i julegave og jeg er så tæt på at være adopteret af hende, som jeg nogensinde kommer. 


Det, I ikke kan se på billedet er, at det dufter af nybagt brød næsten hele tiden.

Men OK... Selvom jeg er lidt sort i både humor og ofte også i tøj og har ret meget sort i mit hjem. (Tsotzal ømlensfarve, alz'), så behøver jeg jo ikke afbryde legen på Emo-måden. Jeg går ud fra, at min opslagsvæg i virkeligheden er det, man gerne vil se et billede af, nu hvor jeg ikke kan sætte magneter på min køleskabslåge.

Jeg har en tavle malet på væggen. Lige nu har jeg ikke skrevet noget med kridt på den, men det kan man godt. Og tegne tissemænd, hvis man vil (og husker at slette inden mor eller mindreårige kommer på besøg).

Der hænger et gavekort til Illums bolighus, som jeg fik i julegave og som jeg glæder mig til at bruge. Jeg skal bare lige have løn først, for det koster altid mere end hvad fornuftigt er, når jeg går ind i den butik. Tzotal...

Ved siden af den hænger der to billetter til Nephews Danmark Denmark-tour og den koncert glæder jeg mig også rigtigt meget til. Jeg ved godt, at Dines lige nu har lyst til at flå sit tag tilbage, for det er blevet in at fravælge Nephew. Mig? Jeg synes, de giver et herresejt liveshow og virkelig performer. Elsker især Police Bells and Church Sirens og Sov for satan mand fra Danmark Denmark.

Og så er der ordmagneterne. Som - og det må jeg give denne vis mig dit køleskabsleg - faktisk siger noget om, hvem jeg er. ORD!
De sad faktisk på et køleskab, hvor jeg boede før og jeg kunne bruge timer på at stå og sætte betydninger og toner sammen.  Nu står der kun en nøje udvalgt sætning på tavlen, fordi jeg kan forme de ord med kridt, som ikke var med i magnetpakken. Husk at købe ketchup, fx. 

Nåmen, nu har I i hverfald fået lidt mere end bare et kig på mit mystiske køleskab. Lidt af sløret er løftet for mit sorte indre. Tak, Dines...

Det er vist noget med, at jeg skal give stafetten videre og tagge en blogger. Jeg vil meget gerne se Anarkistens køleskab indefra, for det bliver ved med at producere spændende sager, men jeg må nøjes med ydersiden, hvis hun vil være med.
Og så er der  Endelig Onsdags-Randi. Hende må jeg bare se noget mere til, selvom hun både er turguide på sin Århus-blog og på sort baggrund på sin onsdags-blog. Mere, tak :)