onsdag den 3. marts 2010

Giv mig den så! NU!

Før jul kom jeg sådan til at elske mit firma, fordi de gav mig den julegave jeg havde ønsket mig længe: En iPhone som firmatelefon.
Nu er det marts og telefonerne er kommet fra det nye teleselskab, men det gamle møgmonopol har ikke overdraget abonnementerne, så det er telefoner uden sim-kort, der ligger og venter...

Jeg ringede til monopolet, fordi det giver lige så lidt mening som Anni Fønsbys læber, at det skal tage flere måneder at modtage en opsigelse og give op.
Da jeg høfligt undveg alle ordrer om at henvende mig til pressesekretariatet, hvis jeg ville have en udtalelse, fik jeg en forklaring om at 'ham, der havde vores account var blevet opsagt'.
OG?
Så kan en studentermedhjælper eller direktøren vel finde ud af at trykke på den knap, der aktiverer en professionel overdragelse til nyt teleselskab og som bevarer bare en lille chance for at nogen i mit firma frivilligt vil være monopol-kunder igen.
Nej?

Så skete det.
Der sad jeg. iPhone-løs, marineret i afsavn, martret af en trang til at befamle nyt udstyr og fik 'lille dame'-talen.

Jeg blev nødt til det. Jeg droppede lige et par navne. Sagde de magiske ord 'medierne' og 'journalist' i sammenhæng og fortalte ham noget, han ikke vidste om TDC Branchesalg, mens jeg kunne høre hvordan hans chefer trippede i baggrunden og hvordan hans bebumsede kinder blev skiftevis blege og røde.

Jeg er ikke ked af det.
Jeg er ked af, at jeg ingen iPhone har og jeg VED at der bare skal klikkes ganske få gange for at jeg for altid slipper for nedladende, obsternasige 'dumme kunde'-tiltaler. For når det sker, så har jeg en iPhone. En hvid iPhone.

Og så skinner solen, kærligheden er let og evig og der er ikke længere behov for sure gamle kællinger som mig, for vi er alle gået i gadget-rus og barndom.

5 kommentarer:

Uden Relevans sagde ...

Indimellem må man trække på sine kontakter eller sin viden. Du gjorde det rigtige.

Lene sagde ...

Hvor er min iPhone så? NUnunununu!

K sagde ...

Jeg er utålmodig med dig Lene! Men hold ud - når den kommer er alt glemt :)

Bjørn sagde ...

Jeg havde engang problemer med at få opsagt et fastnet nummer hos monopolet. Jeg var ufrivilligt blevet kunde, efter mit lille telefonselskab var blevet købt af det store, og så påstod at det var en ny kundeaftale, og at mit nummer derfor var uopsigeligt i seks måneder. Selv om de godt kunne se at jeg aldrig havde accepteret en ny aftale, så kunne de ikke opsige mig, fordi det ikke var muligt at lave om i deres system! Men... det viser sig at hvis man ringer i weekenden på 80808080, så sidder der nogle skrappe damer i omstillingen, der kan lave alt muligt. Så efter at have talt med 13 årige studentermedhjælperer, tekniske eksperter og diverse afdelingsledere, viste det sig at problemet kunne løses ved at ringe til en forkert afdeling en lørdag eftermiddag. Har aldrig hørt fra dem siden... ikke engang et brev med en bekræftigelse! Fint nok for mig (men jeg kunne i princippet have opsagt hvem som helst' telefon).

Lene sagde ...

@K: Jeg tror dig og jeg er glad for at jeg måtte røre ved din hvide iPhone i denne lange ventetid :)

@Bjørn: Jeg lavede samme trick da jeg skulle flytte mit private abonnement. Men jeg er stadig totalt rystet over din historie. Kafka har inspireret Monopolet...