Hverdagsregn?

Der var engang et nummer der hedder 'November Rain' og som serverer linien: Sometimes I need some time on my own.

Det lyttede jeg til uden at fatte det sådan rigtigt, for jeg var meget mere til det andet regn-titelsnummer: Purple Rain, hvor Prince (Ærgerligt at han er så lille, for ellers havde han været så sexet at jeg havde ædt min lp-plade) synger 'I don't wanna be your weekend lover'.

Den gang blev jeg forelsket flere gange på den måde, hvor alt jeg ville, var at være sammen med den udkårne. Og hvis jeg ikke kunne være sammen med ham eller tale i telefon med ham, så stod jeg bare og gloede ud af vinduet, mens jeg ventede på at jeg kunne være sammen med ham igen. Det der med at have brug for tid med sig selv og absolut uden selskab, var serbokroatisk for mig.

Senere fik jeg en tysk kæreste, som blev en weekend-kæreste på grund af afstanden og det var absolut ulideligt. Ikke fordi han var langt væk - for man kan ikke stå og glo ud af vinduet flere uger i træk og slet ikke når man bor ude midt på en mark.
Det var ulideligt, fordi der skulle nås så meget på en weekend. Der skulle festes, der skulle drikkes kaffe med venner dernede, der skulle samles op på den tid, der var gået siden sidst og der skulle bekræftes, bekræftes og bekræftes igen. Alt sammen så intensivt, at jeg flatlinede mentalt på vej hjem.  Alt for intensivt.

Nogen må lave en ny regn-sang, hvor man kan synge med på en hyldest til den gyldne middelvej. Tror, det bliver et holdbart hit.