Man kan komme forfærdeligt galt afsted, selv her i den a-politiske del af blogland. Se bare kommentarfeltet under 'det taler vi ikke om', hvor en kommentator mener at have luret mig, decifreret mine holdninger og måske ønsket at tilsætte lidt humor, der ikke rigtigt slog igennem. Da vedkommende, som jeg mener er en kvinde, mente at have placeret mig godt og sikkert i en kategori-boks, glemte hun ved et forfærdeligt uheld at sætte navn under.
Jeg er sikker på, at det ikke var med vilje, når hun lige havde skrevet noget om at stå ved det man siger. Men altså...
Big mistake. Biiiiiiig mistake.
Det hele, faktisk:
Jeg er ikke projektleder.
Jeg elsker børn, men har ikke selv haft muligheden for at få nogle endnu - hvilket både placerer mig i og udenfor kassen.
Jeg er bestemt ikke klog på alting, men der er nogle meninger, jeg holder fast på, selv i strid modvind. De er ikke altid populære eller velkomne, men de er mine.
En af de holdninger er, at visse national-socialister og andre på den rabiate venstrefløj er lige så farlige for demokratiet som fundamentalistiske islamister.
Lad det derudover være sagt, at jeg hverken hater på dem, der lever i blogland, Twitterville eller på Facebook - jeg er selv en af dem.
Jeg nærer stor respekt for menneskene bag blogs, der er så forskellige som Hvad hjertet er fyldt af og Uriasposten - og jeg læser med fornøjelse med på begge, mens jeg håber det bedste for begge deres projekter.
Og så hepper jeg på ytringsfriheden, hvilket betyder, at den anonyme kommentator er hjertens velkommen igen, bare helst med røv til fylde bukserne næste gang.
Jeg kan bære det.
Især fordi jeg nu har mærket støtten fra andre læsere af min blog, flere endda nogle, der også kender mig ude i den rigtige verden.
Jeg ved ikke, hvor jeg skal begynde, men ... tak.
Mange, mange tak fordi i er der.
torsdag den 18. marts 2010
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
7 kommentarer:
Sådan en kommentar er simpelthen for "du er dum, fordi det er du bare"-agtig.
Jeg har det sådan, at folk må tænke om mig lige hvad de vil. Men når vi synes, vi er nødt til at sige noget negativt til hinanden, skal det sgu være konstruktivt.
Men næh nej, vi finder glæde i at finde de grimmeste ord frem fra perfid/dansk - dansk/perfid-ordbogen i håbet om, at vi kan gøre nogen kede af det. Så tager vi en maske på og råber ordene efter hende, der ikke lige mener det samme som os selv.
Det er sgu da spild af ord.
Du er dejlig, Lene. Storhjertet og rummelig - også selvom du nogle gange mener noget andet end mig.
Ja ja hun må gerne mene noget andet, det betyder jo bare at hun tager fejl den kære Lene.
Men respekt for hinanden og vore meninger ellers kommer vi aldrig nogen vegne.
Hvis man skal skrive noget grimt, så kan man passende begynde med at skrive sit navn. Basta.
Kujoner bør i det hele taget blive ude i den virkelige verden, hvor man har mulighed for at hælde en halv øl i deres håndtaske eller rage på deres kæreste som kvittering for den stupiditet, de belemrer andre mennesker med.
I blogland er man bare nødt til at trække på skuldrene. Og stol trygt på, at det er dét, alle vi der læser sådan en kommentar gør.
Nu håber jeg ikke dit indlæg skal læses som om nationalsocialister hænger ud på den rabiate venstrefløj? For nationalsocialisme har ikke meget med den marxistiske socialisme at gøre. Det tætteste vi i DK kommer på nationalsocialisme er Dansk Folkeparti.
@Hagstrøm: Du læste rigtigt - men du missede pointen.
@Anne og Randi: Der er karmapoint og kærlighed til jer. Sateme.
Næppe.
Det lød vist forkert. Det jeg mener er: Så må du jo fortælle mig, hvilken pointe du mener jeg missede :)
Send en kommentar