Pik! PIKKEMAND!

Kære læser.
Undskyld. På forhånd undskyld.
I det følgende vil der komme grimme kvindagtigheder og redegørelser for, hvordan lige præcis min menstruelle cyklus er.
Det går snart over igen, det lover jeg - og det er helt fint, hvis I vender tilbage til næste kapitel, der helt sikkert vil emme af grønne enge, blomsterpragt og ikke mindst et pænere ordforråd.  

Ser De. Når man ikke længere lader tabletterne styre sin cyklus, så skal jeg da ellers liiiige love for, at der er grund til at gro hugtænder, blive i dårligt humør og hvæse irritabelt af alle de, der ikke frygter Perioden.  Der er nogle, der bliver frikendt for at myrde deres mænd, kolleger og naboer, fordi de har haft PMS i gerningsøjeblikket. Dommeren tør sikkert ikke andet.

Jeg bliver ikke morderisk. Jeg bliver bare kamp-irritabel og rigtigt dårlig til at formulere mig mundtligt. At konstruere sammenhængende sætninger og vælge de rigtige ord er smertefulde processer. At udtrykke mig blidt og overbærende er næsten ikke muligt, hvorfor man visse dage i den forgange tid har set mig sidde med hele hånden i munden, for ikke at komme til at sige noget overhovedet.

Ikke engang de raffinerede svinere kan komme forbi de frådende hormoner.  Det er som om alt det sofistikerede, udtænkte og rammende bliver ætset op længe inden de forlader min heksekedel af en hjerne, så jeg beder undskylde - nu også på bagkant:

Kære mennesker i fodgængerfeltet (I ved selv hvilket):
Det var virkelig ikke meningen, at jeg skulle have råbt det så højt. Jeg vidste ikke, at min forrude lukkede så meget lyd ud, at I kunne høre selv spyttelydene omkring p'erne.  Jeg synes ikke, det var rart at stoppe hele klumpen af irriterende mennesker lige ud for min bil og have jer til at glo på mig. (Var det 'tourette', du sagde, dig med pædagogjakken?). Jeg var bare lidt træt af at jeg kom for sent, altså...
Jeg er slet ikke sådan. Ikke ret tit.