Fødselsdagsslidt

Sidste år og forrige år og mange år før det, har jeg siddet den 29. april og haft for fede fingre til at skrive. Stoppet ud med hjemmebag, flødeskum, mavepine og præstationsstress har mine fingre været umulige at skille ad og tastaturet har skreget i rædsel over udsigten til 10-fedtebrøds-systemet.

I dag har jeg kun normalt fede fingre, selvom det er dagen efter min fødselsdag, men jeg er så træt at skriveriet de senere dage har lidt under det. I år er mit tastatur blevet til små finger-hovedpuder, som fingerspidserne kun med en kraftanstrengelse forlader, for jeg er blevet fejret i år og jeg har ladet mig fejre uden at være den, der har pisket fløden og lavet maden.

Lyder det mærkeligt? Det er bare sindssygt anstrengende at lade andre fejre mig uden at jeg gør noget for at gøre mig fortjent til det. Jeg har ikke stået i køkkenet i anledning af fødselsdagen i år overhovedet og jeg har helt generelt svært ved at tage imod og synes det er retfærdigt at jeg ikke giver noget igen. Akavet. Og lidt pinligt, når der bliver sunget fødselsdagssang, for hvad gør man af sig selv?

Ovenikøbet har det stået på i mange dage. Fødselsdagsgave i lørdags. Fødselsdagsbananer i mandags. Forældre på besøg tirsdag. Rigtig fødselsdag onsdag. Blomster og vin og flag på skrivebordet idag. Jeg er ikke færdig endnu, for i morgen kommer byens bedste veninder og heldigvis må jeg bage kage til dem.

Utroligt, at det skal være så hårdt at fylde 28 igen.