Søndags-AARRRGHH!

Jeg er træt af jer, når i kører rundt ude på min vej.
Stopper midt i trafikken og dytter indtil jeres kammersjuk kommer ud af hoveddøren med en grøn plastikpose i hånden.
Hvordan kan i tro, det på nogen måde er i orden for nogensomhelst at i holder og dytter midt i et villakvarter. Og ret jer så for helvede da op i sædet. Sådan som i sidder og glider skævt ned i sædet, ser det ud som om i venter på den prostituerede der har indvilget i at befri jer stakkels enarmede polioramte mandlige bilister fra det rat, i er kommet til at sidde fast under med en enorm selvfed.
Og jeg er så træt af, at jeg skal kigge ud af mit vindue og møde det syn.

Jeg er træt af jer, der tror, at i ved bedst.  Hvorfor er det, at det er nødvendigt at nævne det åbenlyse? Ja, jeg har selvfølgelig set efter i lommen, når jeg ikke kan finde min bilnøgle. Jeg har faktisk tjekket 5 gange. Ja, jeg ved godt, at der står på pakken, at det også er egnet til Mac, men det kan de da skrive herfra og til de finder en ny version. (Jeg har løst problemet, kære Sputnik. Næste gang I siger noget, så forklar mig, hvorfor det virker skiftevis i Safari og i Firefox og lad mig med det samme minde jer om, at jeg sætter en iPhone op hurtigere end i kan sige undskyld-blondine. Desuden har jeg en kvindelig kollega, som har startkabler i sin bil, NÅ! Respekt nu?)

Og lige mens jeg har jer, derovre på due-rækkerne. Sindssyge kvindemennesker. Jeg kører min egen bil og jeg går med høje sko, løst hår og solbriller, fordi jeg KAN.  Jeg skifter selv til sommerdæk af samme grund.
Ikke fordi jeg er stakkels, barnløs og vantro. Eller løsagtig. Og luk så fniddernæbbene eller jeg leger kluddermor med jeres snotunger.

Der.
Jeg ønsker mig desuden en solskinssøndag mere i fødselsdagsgave. Jeg bliver så vidunderligt positiv af dem.