Der er lidt stille herinde i blogland. Også i kommentarfelterne.
Der er sikkert en sammenhæng mellem stilhed på bloggen og i bloggens kommentarfelt, men muligvis er der også en sammenhæng med, at visse bloggere har valgt at lade skinne igennem, at der er noget, der foregår bag duggede blog-vinduer, som ikke er helt klar til at blive publiceret endnu.
Jeg ved ihvertfald, at jeg er nervøs for at jokke rundt i noget, uden at vide det, hvis jeg kommer til at smide en kommentar mens jeg prøver at gætte mig til, hvad der sker.
På det seneste er der også kommentatorer, der har fået smæk. Blog-smæk. For at være anonym og for at fiske besøgende til deres egne sites. Dem vil jeg heller ikke hylde her, for det er så fejt, med mindre det er meget nødvendigt at være anonym, som fx da Linda gav mulighed for at man anonymt kunne komme af med sin smertefulde hemmelighed. Eller når en blog lufter kvindagtige traumer i rå mængder og man egentlig har lyst til at sige, at man godt ved, hvordan det er at slæbe på alt det. Tænkt eksempel, naturligvis.
Der er selvfølgelig et problem med at være anonym som kommentator, hvis man siger noget surt, som man ikke har mod til at stå ved med navn.
Det, jeg kan se rundt omkring er, at de små harmløse kommentarer, der ikke siger andet end 'jeg er her. Jeg læser med' også forsvinder lidt og det er synd. Så længe de små kommentarer bliver lagt for at give lyd og ikke kræve opmærksomhed er det noget af det bedste. Så giver de nemlig mening.
De små kommentarer med 'enig!' er gode - så længe de kun bliver lagt der, hvor man er enig.
Jeg sætter personligt meget pris på alle slags kommentarer. Og kommentatorer. Bare de ikke er ligeglade med mig eller min blog og kun skriver for at trække mine yndlingslæsere over til ligegyldige modeblogs. På spansk.
søndag den 11. april 2010
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
22 kommentarer:
Jeg er her - nogle gange... :-)
Jeg er her også - næsten. Det er jo mandag morgen. Men på en mandag morgen, hvor man føler man knapt har haft weekend, så har man så meget desto mere brug for en smule humor i hverdagen. Og for den slags er den nærværende blog ikke noget helt tosset sted at lede ;o)
Nogle gange læser man også blogindlæg, der er så hudløst smertelige imellem linierne, at man bliver helt fumlet ved tasterne og bare opgiver at kommentere. Dels af frygt for at træde ved siden af, og dels af frygt for at lukke noget jævnt ligegyldigt ævl ud, som bloggeren ikke kan bruge til noget. Men du har ret - måske er det meget fint lige at vise flaget alligevel :-)
Jeg er enig! Olé! ;)
Jeg er her. Jeg læser med:)
Jeg er her altid, smider altid et par ord for at anerkende at jeg har læst dit indlæg, ikke for at fiske læsere til min egen blog der kan findes på www.deterIKKEderforfatdet.nu :O)
Jeg bliver også glad for et "wahey!" i komentarfeltet.
Jeg læser med, og er glad for at kunne læse med. Kommenterer ikke så tit. Desuden virker det på mange blogs nogle gange som et lidt lukket land, hvor det kun er de "rigtige", der må kommentere med.
Mvh
Cecilia
Så må jeg også melde mig som skabslæser ;-)
Jeg synes det er et meget dejligt indlæg, for som relativt ny i blogland, er jeg faktisk også blevet lidt usikker på, hvad, hvornår og hvordan det er i orden at kommentere. Bl.a. fordi jeg også ser nogle blive klapset af...
Anyways jeg læser med her, fordi det er stærkt underholdende. Er glad for at jeg er velkommen.
KH
Også jeg er skabslæser, men en trofast én. Jeg vil gerne blive bedre til at lægge et lille tegn, kommentar, min uforgribelige mening, og jeg gør det ikke anonymt. Jeg tror ikke, jeg fisker dine læsere, men alle er selvfølgelig også velkomne til at kigge forbi min lille andedam.
Ingen personlig blog her, jeg har nok i at læse den her :-)
Men, når man som jeg abonnerer på din blog via RSS feed, så skal man jo selv aktivt trykke sig videre til siden for at kommentere og DET er jo et stort arbejde...
Må hellere kommentere mere i fremtiden. Det man sætter pris på, skal man involvere sig i, for ellers forsvinder det.
Det er vist derfor jeg omvendt ikke er aktiv i politik...
Kh
Jacob
Maria, Vestergaard, Linda, Frøkenen, Helle86x og Jacob: Hurra for jer!
(Vil det sige at man kan ignorere politik væk, Jacob? Glæder mig pludselig til næste valgdebatråberi-periode).
Cecilia og Dorte: Jeg tænkte det nok, og jeg har selv siddet med samme fornemmelse. Hos mig er der ihvertfald ingen lukket fest og det eneste, jeg ikke bryder mig om er truende anonyme kommentatorer. Der er jeg lidt sart. Ellers er der ingen dresscode til denne fest. Den begynder når i kommer :)
Randi: Oh ja. Dem kender jeg også, de blogs, hvor jeg ikke lige ved, hvordan jeg skal forholde mig, fordi det bare er en så ømfindtlig sag. Dem har jeg det faktisk lidt svært med at kommentere på, men jeg læser dem alligevel...
Mange tak for jeres kommentarer, alle.
Kærligst Lene
Det svære er, at nogle bloggere mener de ved lige præcis hvordan andre skal skære blogkagen - både som blogger, og som bloglæser. Og så tror pokker, at læsere kan blive angste for at svare. Jeg har lagt mærke til, at pisken er blevet svinget over kommentatorer andre steder i blogland, og jeg synes det er røvucharmerende.
Hver sin stil, dog.
Og jeg er her, fordi jeg lider din stil, også. :)
Og fordi det genererer trafik at kommentere hos hverandre.Det da megasjow..
Jeg bliver også lidt træt af blogs, hvor jeg får en fornemmelse af, at det handler om at få flest læsere, flest kommentarer og i det hele taget have den bedste og lækreste blog.
Så hellere dem, hvor der er af og til er lidt galde eller galskab. Lidt bussemænd, jubelglæde eller brokkeri.
Bare det ikke er sandfarvet væg-til-væg lækkerhed det hele. Det gider jeg ikke kommentere på - jeg sender jo heller ikke læserbreve ind til alt for damerne og råber "hep" hver gang jeg ser et flot interiørbillede!
Jeg har ikke samme trang til at kommentere, for det er der så mange andre, der gør. Så hellere bruge krudtet der, hvor emnet interesserer mig eller jeg kan se, at der er et rigtigt menneske bag!
Hovsa - jeg ville bare have skrevet en kort kommentar, men så tog det lige overhånd... Fortsæt stilen, Lene!
Lene: Ikk hurra for mig? :(
Jeg er virkelig ked af, hvis nogen har opfattet min sigen-fra som afklapsning og som røvucharmerende - hvis det altså var min blog, der blev henvist til.
Jeg har været efter én kommentator. Ikke kommentatorer i flertal. Jeg elsker at få bemærkninger fra alle - det er hele grundlaget for min blog. Men når der går regnskab og ikke følelse i bemærkeriet, så bliver jeg sart.
Vil nogen ikke sætte flere ord på, hvad det er der gør, at man ikke "føler sig velkommen" til at kommentere på offentligt tilgængelige blogs, hvis man har en pointe til det skrevne, man gerne vil bidrage med?
jeg blir så pissetræt når folk ligefrem forventer kommentarer på deres blogs.. for FANDEN altså!!
.. pissetræt af blogfiskeri, og tåbelige kommentarer - når der ikke lige bliver svaret på éns kommentarer!! -
.. pissetræt af at man som blogger skal være *ked af det* - bare fordi nogen føler sig trådt over tæerne - bare fordi man - jaja - som Dines, siger fra og afklapser!!
MERE afklapsning, tak!!
folk kommenterer når de har noget at sige, og ellers ... ikke?
Morfar: Du holder regnskab, hvor jeg mistede overblikket. Jo, jo da: Selvfølgelig også hurra for dig.
Dines, jeg vil ikke kommentere på din kommentar, for jeg ved ikke om det er dig, der hentydes til? Jeg har ikke lagt mærke til noget, jeg kunne harmes over, ihvertfald.
Pedrsn: Det er cool, at du har en holdning. Det er din stil, jeg har en anden (Selvom jeg er meget enig med dig i det med at holde regnskab. De regler har jeg ikke skrevet under på)
Men... Det er jo netop blevet klart, at folk ikke altid kommenterer, når de har noget at sige. Jeg kan stadig huske, hvordan jeg var i tvivl om reglerne for at lægge kommentarer, da jeg begyndte at læse blogs. Om man kunne kommentere, hvis man ikke kendte personen privat eller hvis man ikke havde sin egen blog eller.... Jeg har prøvet at ridse mine rammer - eller mangel på samme - op. Og det lyder på nogle af ovenstående som om jeg ikke har været ene om at holde mig tilbage.
Jeg forventer ikke kommentarer, jeg er bare rigtigt glad, når nogen gør sig den ulejlighed.
Til det med "ikke at føle sig velkommen": Det tror jeg godt at jeg lidt forstår. Jeg er sådan relativt ny i blogland, og nogle gange virker det bare som om alle dem der kommenterer på hinandens blogs kender hinanden og er én stor indspist flok. Og så har man måske ikke så meget lyst til at komme med sin lillebitte forsigtige holdning, især hvis denne divergerer en smule fra bloggens forfatter samt kommentatorers generelle holdning.
Men det er jo tåbeligt, og man burde, som Pedrsn påpeger, sige noget når man har noget at sige og så ellers holde kæft. Men nu kender jeg heller ikke reglerne for den slags... Alle kommentarer er vel velkomne, om det er rygklapperi eller diskussion, så længe det ikke er deciderede trusler. Jeg har i min tid slettet en enkelt kommentar fordi en kendt navngivet person blev svinet til på en måde jeg ikke brød mig om - ellers har jeg været glade for dem alle. Selv et bette 'wahey'.
Noget af det allerbedste er da når folk man ikke kender, kommenterer. Så det burde man nok gøre noget mere i... Hej Lene, jeg læser også med. :)
Kongfinland: Wahey! Velkommen til :)
Niiiice med en diskussion, god stil Lenepigen!
Jeg kan godt forstå, det bliver indspist for udefrakommende ind i mellem. Men når man "kender" hinandens blogs er det nok svært at lade være med at føle, at man kender hinanden? Men det er stadigvæk skønt, når der kommer nye til.
Nå, til sagen: Jeg bliver sgu glad for kommentarer. Rigtige kommentarer. Dem, der skriver et ord og ellers efterlader et link til deres blog, gør mig lidt træt inden i. Jeg sletter dem ikke, men jeg hader fornemmelsen af, at de "fisker læsere" fx med beskeder som "Du er velkommen til at kigge forbi min blog wawawawa@lort.com"
Jeg ved godt, at man siger, at det er gennem kommentarerne, man får nye læsere. Men i det mindste kunne man vel så gøre sig umagen med at sige noget interessant?
kongfinland:
Jeg genkender det du skriver i første sætning. Jeg fik på et tidspunkt en fornemmelse af at der var en ring af meget velskrivende århusianske bloggere, som systematisk linkede til hinanden og kommenterede hos hinanden.
I starten var jeg ikke klar over at de kendte hinanden IRL og dermed havde meget større baggrundsviden om hinandens personlighed og motivation end hvad der kunne læses på deres blogs. Så da jeg en dag kommenterede et blogindlæg ud fra et generelt samfundsmæssigt synspunkt, fik jeg hug som om jeg havde lavet et personangreb på en som alle ved er det mest fantastiske menneske.
Jeg er holdt op med at følge de fleste af disse bloggere. Heldigvis findes der andre blogs hvor der er mere åbenhed.
Hellere et kort "Wahey" end 350 anonyme personer der klikker ind, læser med og så skrider igen.
Folk der skriver "tjek min blog på blablabla.com" jamen nej. Det gider jeg ikke, jeg skal nok selv finde dig, hvis du er værd at læse.
Send en kommentar