torsdag den 20. maj 2010

Jeg forlader dig for at vende tilbage

En morgen en gang imellem vil jeg pakke mine kufferter og mens det endnu er mørkt lukke døren bag mig med et sidste blik over skulderen.
Stille, så du ikke vågner, forlade dig.
Efterlade alt det, vi har, og gå mod banegården.

Mens morgenkulden blæser om mine kufferter vil jeg sidde på perronen og se på duer, mærke den skarpe lugt af hektisk cigaretrøg og se hvordan asfalten er kold, revnet og dekoreret af travle menneskers spor.

Når toget kører ind på perronen med beslutsomme suk og hvinende bremser vil jeg tage afsked, tænke en sidste gang på alt der var og som jeg om få skridt kan lægge bag mig mens du endnu ligger i sædvanlige dyner og intet ved.
Sige farvel, rejse mig, gribe kufferten og mærke håndtagets syninger skære sig ind i fingrenes tynde hud, bære alt jeg har behov for. Og gå.

Jeg vil vende hjem inden morgen bliver lys og glide ned til dig i gensyn. Vide, at jeg kan gå, hvis jeg vil og vide at jeg igen valgte ikke at ville.
I friheden til at forlade dig vælger jeg at stille min kuffert ved din seng.
Måske ser du den og undrer dig over kulden fra perronen, der permanent hænger bekræftende i læderet.

2 kommentarer:

frøkenen sagde ...

Nemlig. Det er et valg, man dagligt skal tage. Smukt skrevet!!

Uden Relevans sagde ...

Ah vel ikke dagligt?

Enig smukt skrevet.