mandag den 17. maj 2010

Nej. Altså... hvis det er ok med dig.

Jeg beklager tavsheden, men jeg øver mig i at sige nej.

Det betyder for mig, at jeg faktisk ikke må sige noget, før jeg har overvejet, om jeg på nogen måde kunne have lyst til at sige fra, åbne munden og vræle NAJ! eller 'ellers tak' eller 'det kommer så ikke til at ske' eller 'jeg er uenig' eller 'og Dolly Parton sover på maven!'.
I det hele taget skal jeg øve mig i varianter af det gode danske ord 'nej'.

Det involverer også behovsudsættelse. For min første indskydelse er at være en nikkedukke af en pleaser (jo jo, det er vistnok rigtigt ihvertfald en gang imellem, tror jeg). Det værste er at sige nej til mig selv, når Korpus Lene bevæger sig mod kaffe-alteret og undervejs støvsuger det kage op, der måtte være.

Det næstsværeste er at sige nej uden omsvøb til andre, når jeg har behov for det. Ikke så meget at sige n-e-j, men at finde ud af, hvornår det skal siges, for at jeg ikke kommer til at dobbelt-booke mig selv eller snyde mig selv for nattesøvn.

Helt lavpraktisk skal jeg lære, hvordan jeg køber mig betænkningstid.

Jeg kan sige nej på mange måder, men jeg kan kun købe mig tid på en enkelt måde, har jeg fundet ud af. Jeg siger 'jeg skal lige tjekke min kalender og se om det kan lade sig gøre'.  Og det dur slet ikke når jeg bliver spurgt om jeg vil have kage eller føde nogens børn.

Jeg må gå i politikerskole.
Eller tilbage i børnehaven.

4 kommentarer:

Mig sagde ...

Er selv rigtig dygtigt til at sige NEJ... Dog ikke til chokolade og kage...

Det må du godt lære mig, hvis det lykkes dig at finde vejen....

Hyggehygge
Marianne

frøkenen sagde ...

Ellers et meget blæret svar til "vil du føde mine børn". Den vil jeg bruge næste gang ;)

Anonym sagde ...

Jeg synes det lyder som et meget sund opgave du er gået i gang med - jeg vil gerne høre mere om hvordan det går, for der er andre end dig, der ku' lære at udbede sig betænkningstid og at sige nej. Mig, fx.

God arbejdslyst.

/Lene K

Uden Relevans sagde ...

Mine erfaring Sætningen "Lad mig lige kigge i min kalender når jeg kommer hjem" kan redde en fra mange ubehagelige ting, såsom børnefødselsdage og den slags. Så du har en vindersætning der.